Dubai

Endelig nåede vi hotellet i Dubai! Flyveturen gik rigtig godt…vi fik pladser ved nødudgangen, så Michael var lykkelig 🙂 Vi hang over Dubai i en time, inden vi fik lov at lande. Grund: Et eller andet med et nyt computersystem og længere tid mellem hver landing. Anyway, lidt forsinket fik vi et visum og fandt efter laaaaaaang tids søgen en shuttel bus til hotellet.

Pt. har vi lige ramt sengen. Klokken er nu 01.58 lokal tid og vi skal op igen 06.30, så det bliver ikke til meget søvn! Bad og morgenmad og shuttel bus og så 13 timers flyvetur (cirka) = Melbourne!! Godnat godnat…

Så er vi på vej!

Vel ankommet til KBH – afgang mod Dubai lige om lidt! En lille smuttur på 6 timer inden en bette lur. Så står den på 13 timers flyvning derfra, inden vi når Melbourne. Indtil videre ingen skader eller problemer at melde!

På tur til Australien og New Zealand

Velkommen til bloggen – dejligt, du vil læse med!

Første tur går til Australien og New Zealand! I løbet af vores tur kan du læse om vores oplevelser og se billeder her på bloggen – vi vil gøre vores for at holde jer opdateret undervejs.

Indtil videre har vi planlagt følgende:

Tirsdag d. 19. februar: Afgang fra DK
Torsdag d. 21. februar: Ankomst Melbourne, Australien
Torsdag d. 21. februar til mandag d. 25. februar: Ophold i Melbourne, Australien
Mandag d. 25. februar til onsdag d. 27. februar: Great Ocean Road og The Grampians, Australien
Onsdag d. 27. februar til torsdag d. 28. februar: Ophold i Melbourne, Australien
Torsdag d. 28. februar: Afgang fra Melbourne, Australien og ankomst til Auckland, New Zealand
Torsdag d. 28. februar og fredag d. 1. marts: Auckland, New Zealand
Fredag d. 1. marts: Afhente spaceship – vores “bolig” i New Zealand
Lørdag d. 2. marts til onsdag d. 27. marts: På tur i New Zealand – Nordøen og Sydøen
Onsdag d. 27. marts: Afgang fra Christchurch, New Zealand mod DK
Torsdag d. 28. marts: Ankomst DK

Som du kan se, er der ikke meget, der er planlagt endnu. Lad os se, hvor meget vi når, inden vi skal afsted!

Tusind tak, for at du læser med – kom gerne med kommentarer og fortæl os også meget gerne, hvordan alt står til i DK.

Vi ses i DK! Michael og Astrid