Hjemme igen

David vågnede, da vi stoppede ved REMA 1000 for at købe lidt ind, inden vi kørte helt hjem. Han havde sovet hele køreturen fra Aalborg til Aarhus og var nu ved at være frisk.

Klokken var omkring 16, da vi kørte ind på parkeringspladsen ved Holmehytten. David var uden tvivl glad for at komme hjem. Han løb rundt og hev en masse legetøj frem. Først forskellige biler, så LEGO-klodserne og hans puslespil. Samtidig lavede han hans glædes gang…og nå ja, han fik også fræset lidt rundt på sin scooter. Det var ren lykke. Michael og jeg fik pakket lidt ud. Kufferterne blev tømt og tøjet sorteret i bunker klar til at blive vasket. Aftensmaden blev hjemmebagt rugbrød (med stor tak til Moster Stinna) med pålæg og salat. David tog godt fra af rugbrødet og fik både leverpostej og spegepølse med agurk.

Ved 20 tiden begyndte David at komme med tegn på, han var træt, så vi gav ham nattøj på og lagde ham i seng. Det tog noget tid for ham at falde i søvn, men han faldt i søvn. Klokken 21 gik vi i seng. Vi var godt trætte og håbede, at David ville sove i lang tid. Sådan skulle det dog ikke gå! David vågnede første gang 21.30, igen kl. 22 og kl. 22.30 – Michael vågnede ikke, så det var mig, det gik ud over. Kl. 22.30 bestemte jeg mig for at putte mig sammen med David i håbet om, at det så blev bedre. Han sov indtil midnat, hvor han så var FRISK. I som virkelig frisk. Der var ikke noget at gøre. Jeg fik ham til at putte i en times tid, men omkring kl. 01 måtte jeg give op og stå op sammen med ham. David var sulten, så han fik noget mad. Bagefter ville han lave puslespil og se fjernsyn. I fjernsynet så han Ramasjang…og ja, som de fleste ved, sover Ramasjang på det tidspunkt af natten, men det gjorde ikke David noget. Han sad og så dem sove i en halv times tid. Ved 4 tiden vågnede Michael, så Michael og jeg byttede plads. David var da efterhånden også blevet træt, så Michael lagde sig med ham, mens jeg fik lov til at sove i sengen.

Torsdag d. 22. september vågnede jeg lidt i klokken 14 og var egentlig ret udhvilet. Michael og David sov middagslur, men vågnede kort tid efter mig. Michael fortalte, at han (som planlagt) var stået op med David kl. 7, selvom David havde været møgtræt og morgensur. De var kørt op med Citronen, der skulle have ordnet noget hos Uggerhøj Biler. Her havde de ventet på bilen blev færdig, mens de legede med LEGO i deres legehjørne. Hjemme havde de ordnet lidt, inden det var blevet tid til middagsluren. Inden aftensmaden blev det til en tur på legepladsen. David kørte på sin scooter frem og tilbage og fik prøvet alt på legepladsen. Aftensmaden blev salat og fisk – så normalt som noget kan være, når man bor her. Og hvor var det dejligt. Jeg var efterhånden blev ret træt af amerikansk restaurantmad. Klokken 20 blev David puttet. Han faldt i søvn med det samme, så Michael og jeg håbede på, at det ville blive “en almindelig nat”. Men sådan skulle det ikke gå…

David vågnede 2 gange inden midnat og ved midnat var han færdig med at sove. Vi holdte ham i ro i noget tid, men der var ikke noget at gøre. Desuden sagde han, han var sulten. Han fik noget at spise og vi forsøgte at få ham til at sove igen. Michael gik i seng efter noget tid (der var ingen grund til, at vi begge var vågne…), mens jeg blev hos David. Ca. 03.30 gav David endelig op igen og faldt i søvn. Endelig var det tid til, at jeg kunne få mig en lur. Dog havde jeg svært ved at falde i søvn, og eftersom jeg vågnede igen kl. 7, blev det ikke til mange timer.

Fredag d. 23. september: Vi fik David op. Han var træt og morgensur, men blev gladere, da han havde fået morgenmad. Michael og David tog en tur hen for at besøge Davids dagplejemor, så jeg fik sovet om formiddagen. Nu sover David middagslur, Michael har lige fået en lur og jeg vasker tøj.

Forhåbentlig er Davids jetlag på retur og tilvænning til det at være hjemme ved at være bedre. Vi krydser fingre for, at vi får en normal nat i nat…