Farvel til Melbourne! Goddag til Auckland!

Torsdag i sidste uge, den 28. februar, sagde vi pænt farvel og tak til Rebecca, Pip og resten af Australien og goddag til Auckland og New Zealand.

Vi havde på forhånd booket en overnatning på et hostel i Auckland, da vi først skulle hente bilen om fredagen. Den første eftermiddag i Auckland gik med noget så praktisk som at vaske tøj, så vi kunne være klar til de mange eventyr i New Zealand! Og vupti vupti, så var det fredag!

Fredag hentede vi så Spartan – vores “Spaceship”, hvori vi kører, sover, spiser, læser, synger m.m. Så var vi klar til tur… (Mere om Spartan på et senere tidspunkt)

På tur til Great Ocean Road og The Grampians

Hej folkens, beklager den lange tavshed, men vi har simpelthen haft for travlt med at opdage og være på eventyr! :o)

Mandag til onsdag i sidste uge var vi på tur langs med The Great Ocean Road uden for Melbourne. Mandag morgen hentede vi bilen (en Toyota Aurion – rigtig dejlig bil!). Selvom vi skulle ud af Melbourne centrum i morgentrafikken, forløb alt uden problemer. Vi var hurtigt fremme ved “indgangen” til Great Ocean Road, som vi skulle følge de næste rigtig mange kilometer. Det var en rigtig flot tur med en masse smuk natur, kanon vejr og “close encounters” med det lokale dyreliv! Dette bød blandt andet på et højst overraskende møde med en Red Bellied Black Snake, der lige skulle krydse stien, vi gik på! Vi slap dog fint fra mødet, kun lettere chokeret over næsten at jokke på slangen!

Vi gjorde et par hold langs med vejen for at nyde udsigten, spottede et par koalaer der sad og sov i et træ og nåede sidst på dagen frem til de 12 apostle, som var en af hovedattraktionerne på turen. Det er nogle rigtig flotte stenformationer, som er ved at falde i havet pga. de strømforhold, der er i området. Det er de samme forhold, der har skabt dem i sin tid, men de bliver desværre ved med at “spise” af klipperne. Vi overnattede i Port Campell, som er en lille kystby for enden Great Ocean Road. Dagen efter gik turen nordpå mod The Grampians, der er et naturreservat med nogle fantastiske udsigter og smukke vandfald. Her overnattede vi i Halls Gap, hvor kænguruerne kommer frem for at spise hver eftermiddag/aften når solen er gået væk. Pludselig var der over 40 kænguruer, der sad og spiste et stenkast fra vinduet på vores hostel – det var en meget speciel oplevelse!

Søndag på “mini-safari” i Healesville Zoo

Så blev det til at vi skulle ud og inspicere det lokale dyreliv på lidt nærmere hold end hvad der er muligt hjemme i lille kolde Danmark. Selvom Astrid og Rebecca har været der før, så var de bestemt klar på et gensyn med de mange små nuttede dyr.

En times kørsel udenfor Melbourne ligger Healesville Sanctuary Link, der er et hjemsted for syge og tilskadekomne dyr fra den australske natur. Parken har åbent som en almindelig zoo, hvor man dog har mulighed for at gå ind til en nogle af dyrene, herunder bl.a. kænguruer, wallabys og papegøjer. Adgangen foregår på deres præmisser, dvs. man skal følge en sti langs et reb rundt i indhegningen, og hvis de så kommer op til dig for at “snakke”, så er det okay at klappe og nusse dem. Hvis de bliver bag rebet, så gider de altså ikke lege den dag!

Vi startede vores mini-safari med at besøge det nok næst-mest kendte australske dyr, koala’en. De små vamsede bjørne sad næsten allesammen og sov, og eftersom de bruger 22-23 timer af døgnet på det, så var det vist ikke bare vores timing den var gal med. Der var dog en enkel koala der var vågen, og efter lidt tålmodighed, klar til at blive fotograferet fra sin pæne side også. De havde en unge (11 måneder gammel) som sov sødt med et jerngreb om træet og mor lige under sig, hvis der nu skulle ske noget!

Murphy er ved at tage sig en tår vand.Kænguruerne var ikke synderligt snakkesaglige selvom man kunne gå ind til dem, men det er forståeligt nok når temperarturen har rundet de 35 grader. Da vi kom ind til de lidt mindre wallabys var der dog en enkelt (Murphy), der var i gang med at tage sig en slurk vand. Han lod ikke til at være synderligt imponeret af vores størrelse eller statur og kom frisk hoppende hen til os. Det blev dog et meget kort besøg, hvor vi hverken nåede at klappe ham, eller noget der ligner, da der kom en dyrepasser der insisterede på at nu skulle han altså at have noget at spise.

Så måtte de der betalende gæster åbenbart finde på noget andet at lave! :o( Vi regner dog med at tage kraftig hævn senere på turen, da wallabys er meget almindelige i The Grampians, og næsten er betragtet som en plage, da de går i affaldsspande osv. :o)

Derudover fik vi også et kort glimt af en vombat, der lå og snuede i skyggen, men det blev desværre ikke til så meget mere end det! De havde to tasmanske djævle, der normalt ikke er aktive i dagstimerne, men den ene havde dog ikke fundet ind i hulen efter nattens togter (klokken var dog alligevel omkring middag, så det var lidt usædvanligt). Så vi nåede lige at få et kort kig inden den stak snuden indenfor og lagde sig til at sove.

Det var en rigtig god tur i Zoo, selvom vi ikke fik lov til at holde en koala eller en kænguru. Efter parken tog vi hen på et sted Rebecca kendte i nærheden og fik frokost. Da vi kom tilbage til Melbourne var de to turister ret brugte, så det blev til en stille aften med en film og tidligt i seng. Vi skulle iøvrigt også tidligt op mandag morgen for at hente vores bil til de næste tre dage.

Lørdag i Melbourne

I går, lørdag, var endnu en fantastisk dag rent vejrmæssigt! Mellem 33 og 35 grader med sol fra skyfri himmel – hvem kan forlange mere?

Rebecca og jeg lagde ud med at tage Pip – deres greyhound – med i “Doggy Park”, så Pip kunne løbe uden snor. Og hold da op, hvor var den hurtig! Jeg har aldrig set en greyhound løbe og give den så meget gas før, som Pip gjorde. Godt, man ikke skal løbe efter den…det tempo havde jeg ikke kunne holde til længe!

Da vi kom hjem igen, var Michael så småt ved at være vågen. Sygdomsplaget bestemte han sig for, at han ville blive inden for på sofaen den dag. Rebecca og jeg bestemte os hurtigt for, at vi ville en tur på stranden og ud at bade, så vi efterlod Michael alene i lejligheden sammen med Pip.

Stranden og vandet var super. Der var heldigvis ikke så mange mennesker, som vi havde frygtet, så det blev en dejlig fredelig eftermiddag, hvor vi fik badet og snakket.

Lørdag aften følte Michael sig frisk nok til at gå med ud at spise. Vi var på thai restaurant – en rigtig god en af slagsen. Bagefter tog vi alle 3 ind til Melbourne centrum, hvor der var “White Night” – White Night blev afholdt for første gang. Fra kl. 19 til 7 søndag morgen var der musik, underholdning, udstillinger og meget andet i centrum. Der var rigtig rigtig mange mennesker. I radioen har de i dag, søndag, sagt, at der var ca. 400.000 i byen til White Night. Det slår vist Aarhus Festuge med flere længder. 🙂

STATUS:
Vejret: Stadig fantastisk og solrigt
Michael: Syg, men i klar bedring
Astrid: Intet nyt at berette!

Se billeder fra lørdag herunder:

Sygdom og myggestik

Fredag aften blev ikke brugt helt som ventet! Michael var ret syg, så Rebecca og jeg tog ham med til en helt anden slags attraktion – en 24 timers lægeklinik, hvor han hurtigt blev tilset af en læge. Lægen udskrev antibiotika og vupti vupti, så var Michael frisk igen. Hmm…ikke helt, men grundlaget var der! Update følger…

Melbourne er fantastisk. Jeg elsker solen og varmen, men åh hvor jeg havde myg…desværre elsker de mig. På 3 nætter har jeg fået 25 myggestik, så nu har vi investeret i “mygge-forebyggelsesspray” og en “anti-kløe-creme”. Forhåbentlig kan det holde de fremtiden myg lidt på afstand…

STATUS:
Vejret: Sindsygt godt. 30-35 grader og sol, sol, sol!
Michael: Syg, men i bedring
Astrid: Frisk, men spist af myg

Livet som turist!

Fredag stod vi forholdsvis tidligt op, og selvom Michael var syg, tog vi ind til Melbourne centrum. Selvom vi havde bestemt os for en rolig dag, fik vi set en del af de store turistattraktioner: St. Patrics Cathedral, Parlamentet, Queen Victoria Market, Flinder Street Station, Federation Square, St. Pouls Cathedral og Shine of Rememberance.

Turen rundt foregik på gåben samt i en “turist-sporvogn” og en “turist-bus”. Sporvogn og bus stilles gratis til rådighed af Melbourne, så det var en billig dag. Noget, jeg som nordjyderne godt kan lide! Kørslen var som “hop on – hop off” – på den måde kom vi meget nemt rundt og fik set en stor del af byen.

Herunder ses billeder fra en dejlig dag i byen:

Ankommet til Melbourne

Efter en laaaaang flyvetur (som vist føltes længere for Michael end for mig – hvem havde lige set den komme?) er alt og alle godt ankommet til Melbourne. De 13 timer – der blev til 14 – gik godt. De mange omkringsiddende/omkringliggende babyer og deres forældre opførte sig ret eksemplariske, og vi hørte ikke så meget til dem, som vi ellers havde frygtet. Heldigvis da. På trods af det blev det ikke til megen søvn…desværre…!

Vi slap igennem “customs and border protection” unden problemer. Den meget opmærksomme læser vil nok tænke: Hvad med mad-hunde? Men nej, ingen mad-hunde eller andre, der ville se i vores tasker, som sidst jeg var i Australien.

Vi blev afhentet ved lufthavnen af Rebecca, der kørte os hjem til deres lejlighed i Northcote (den nordlige del af Melbourne ca. 30 min. kørsel uden for centrum). Pip – deres elskede greyhound på godt 5 år – tog imod os i lejligheden. Den er ret genert anlagt, så vi fik ikke den store varme velkomst. 🙂 Rebecca tog på arbejde og tog samtidig Pip med i “Doggy Daycare”, hvor den bliver passet i dag.

Der er ro i huset. Vi har fået et bad og en lur og er snart klar til en lille en på opleveren!

STATUS:
Lokal tid: Torsdag d. 21. februar, klokken 15.29
Vejret: 30 grader med sol fra en næsten skyfri himmel! (Jeg havde helt glemt, hvor dejlig en temperatur det er :-D)
Michael: Ret træt og småsyg
Astrid: Lidt træt, men ellers overraskende frisk

Alle har det godt!

Klar til afgang fra Dubai! 13 timer i flyveren venter forude, men så længe der er sol og varme i den anden ende, gør det ikke noget…

STATUS:
Lokal tid: Torsdag d. 21. februar, klokken 8.57