Under helt normale omstændigheder havde jeg (Astrid) nok ikke skrevet noget om flyrejsen, men vores tid undervejs denne gang var heller ikke helt normal. 🙂
Som jeg skrev i sidste blogindlæg, brugte vi en del af tiden i Billund Lufthavn på at se på verdensstjerner fra det spanske håndboldlandshold. Dette fortsatte i flyet mod Frankfurt… Det spanske håndboldlandshold, trænere m.m. samt enkelte personer fra den franske håndbolddelegation var med flyet. Selv manden, der sad ved siden af Michael, var en eller anden håndboldgut. Han havde nemlig lige som mange af de andre et officielt navneskilt fra håndbold-EM på tasken. Ja ja, kom ikke her og sig, at vi aldrig mænger os med de kendte… 🙂 Rejsen til Frankfurt gik godt. En lille forsinkelse var der ud af DK, men heldigvis ikke mere, end at vi sagtens (havde 1 time i Frankfurt) kunne nå fly nr. 2 mod Orlando. Dog var vi lidt bekymret for om bagagen også kunne nå det…
Til de interesserede kan jeg som bonus nævne, at der hverken var sne eller koldt i Frankfurt, så I behøver ikke tage så langt væk som os for at slippe for det dårlige vejr!
Frankfurt – Orlando var der så vidt vi observerede ingen kendte med. Det gik hurtigt op for os, at flystandarden ikke er så høj hos Lufthansa (som vi fløj med denne gang), som den er hos Quantas og Emirates, som vi fløj med til Australien og New Zealand. Godt nok er flyturen til USA knap så lang, men 10 og en halv time er altså også en del tid. Eksempelvis var mængden af film, cd’er og andet underholdning på skærmen meget lille og af ældre dato (f.eks. Døde Poeters Klub og Den Uendelige Historie). Derudover var maden knap så god og serviceniveauet ikke helt så godt. Ja, måske er vi lidt forvente, men det er ikke helt ubetydelige ting, når man er undervejs…
Vi fik tiden på flyet til at gå. Michael fik set en masse film (hvilket nok ikke kommer bag på nogen) og var uden for rækkevidde en stor del af tiden. Dog indvilligede han i at spise uden at se film, så lidt social var han. 😉 Jeg har aldrig helt forstået, at han gider og kan holde til at se så mange film, men hver sin smag, og jeg tager da hatten af for det… Det kan nok heller ikke komme bag på nogen, at jeg var mega rastløs – som jeg plejer at være, når jeg flyver langt. Jeg havde selv helt glemt, hvor slemt det kan være. 🙂 Jeg fik dog tiden til at gå, selvom jeg må indrømme, at det til tider føltes som evigheder. Det gjorde det dog nok heller ikke bedre, at jeg stort set hele tiden havde skærmen tændt på flyrejsen/ruten – flyet flyttede sig jo nærmest ikke. Så note til mig: Lad være med det på vej hjem!
Vi landede i Orlando, Florida (USA) kl. 18.05 lokal tid. Temperaturen var ca. 22 grader og luftfugtigheden var høj. Vi kom uden problemer gennem immigration og told, og vi fik vores bagage, der heldigvis også havde nået fly nr. 2. Michael havde ellers glædet sig lidt til, at vi nok skulle ud at shoppe, men eftersom det ikke lige er mig, havde jeg krydset fingre for, at bagagen kom frem samtidig med os!
Vi fik afhentet bilen og fandt med hjælp af vejkort og skilte frem til hotellet.
