Tag: Christchurch

Turens sidste hele dag (tirsdag d. 26. marts) havde vi afsat til at se på Christchurch. Vi var blevet fortalt hjemmefra, at der ikke var noget at se pga. de sidste to jordskælv, der rystede centrum af byen i hhv. 2009 og 2011. V tænkte dog, at der måtte være noget tilbage, så vi ville se byen, inden turen gik hjemover.

Vi kom indtil byen igennem forstæderne (som nu engang lignede forstæder), men samtidig kunne vi begynde at se ødelæggelserne, jo tættere vi kom på centrum. Da vi stod af midt i byen på busstationen, følte vi, at vi stod i et område, der var en blanding mellem en byggeplads og en krigszone. Der var mange forladte bygninger, der ikke var godkendt til at opholde sig i, og som egentlig bare ventede på at blive revet ned. Det gjorde, at kvarteret virkede forladt, forsømt og egentlig ret deprimerende.

Det inderste af centrum er blevet helt afspærret af det new zealandske militær, og det er ikke muligt at komme derind uden særlig tilladelse. Det skyldtes, at mange af de gamle bygninger kan falde sammen, når det skal være, og der er rigtig meget nedrivningsarbejde, der stadig pågår. Vi fandt dog en bustur med tilladelse til at køre ind i zonen, så vi kunne komme ind i zonen. Med på turen var en guide fra det lokale museum, der fortalte lidt om, hvad der har været i byen, hvor langt de er med arbejdet, og hvad planerne er for fremtiden. En meget informativ tur igennem rigtig meget ødelæggelse. Med den tur i bagagen fik vi fornyet respekt for naturens kræfter.

Vi gik lidt rundt i centrum for at se, om vi kunne finde lidt cafeer, bymiljø eller shoppingområde, men det var meget begrænset. Vi fandt en lille by-i-byen, der var blevet bygget op af 40 fods containere, og så ret smart-i-en-fart ud. Her var de dyre mærkevarerbutikker, lidt madsteder og et par souvenirbutikker samlet, som det eneste sted i centrum. Stedet var meget turistet og ikke lige vores smag, så efter en hurtig frokost og lidt indkøb, besluttede vi os for at stikke snuden hjemad mod campingpladsen istedet.

Her skulle vi igang med den opgave, vi havde set mindst frem til på hele turen – nemlig pakning af taskerne. Vi har (tilsyneladende) fået købt en del souvenirs, ting og andre sager på turen, eller måske er vores oppakning bare hævet, mens vi har været på tur? Det lykkedes os dog med en ihærdig indsats at få pakket taskerne, så vi kunne slappe af med god samvittighed og nyde feriens sidste aften.

Mandag den 26. marts forlod vi igen Hanmer Springs og kørte mod Christchurch. Vi bestemte os for at køre over mod østkysten og følge den sydpå ned til byen. Ikke fordi der var en masse turistattraktioner den vej, men mere for at køre en strækning vi ikke tidligere havde kørt, når nu vi skulle den vej alligevel. Vi kørte et godt stykke på grusvej og så (endelig) et skilt med “caution stock on road” og tænke: “Så…nu kan det være, det sker. Vi får får rundt om hele Spartan.” Astrid fandt endda kameraet frem for at være beredt, men det skete ikke. Lidt øv og ret skuffende, når nu de ligefrem reklamerede med det. Og vi havde endda tid til at sidde fast på vejen!

Vel tilbage på hovedvejen tog vi en afstikker helt ud til kysten for at se Cathedral Cliffs, der åbenbart er så ukendte, at ikke engang Lonely Planet kender til dem. De havde dog heller ikke et brunt turistskilt, som de gode turistattraktioner plejer at have, så de var vist ikke noget særligt. Men det var en dejlig “omvej” med rigtig flot natur. Vi fandt et rigtig godt sted at holde frokostpause (Hurunui Point), da vi kørte omvejen, så vi slog os ned: Astrid i solen og Michael i Spartans “køkken” for at lave frokost. Efter både at have læst og hørt, at foråret stadig ikke er kommet til Danmark, syntes Astrid nemlig, at det er endnu vigtigere at få al solen og varmen med, mens vi er her. Det mest pudsige ved frokoststedet, var det opsatte skilt med “No shooting” – som om et skilt afholder nogen fra at skyde? Men så er det selvfølgelig sagt! Heldigvis var der ingen, der skød på os…

Efter frokosten gik turen videre mod campingpladsen i Christchurch. Da vi kom ind i en forstad til byen, kørte vi forbi et warehouse, som vi bestemte os for at tjekke ud. Det blev til lidt shopping, inden vi forlod stedet. Det er med at få brugt nogen penge, så længe vi kan bruge ferien som undskyldning 🙂

Sidst på eftermiddagen ankom vi på campingpladsen. Set fra receptionen et rigtig pænt sted, men da vi først kom helt ind på pladsen, viste det sig at være lidt af et trucker-sted med mange fastboende familier, hvis mænd kommer hjem fra arbejde i store lastbiler (som også holder på pladsen). Ikke det bedste sted, vi har været, men det ligger godt. Der er ikke langt til, hvor vi skal aflevere Spartan og til lufthavnen…og der er et shoppingcenter i nærheden…og busser lige uden for døren, der kører til centrum. Desuden kan jeg (Astrid) her tirsdag morgen berette, at vi overlevede første nat på stedet! Dog med en brægende ko på den anden side at stakittet!

STATUS:
Turen går snart tilbage mod DK efter en fantastisk ferie med super godt vejr og mange rigtig gode oplevelser! Michael savner rugbrød og sin seng (og føler sig vist klar til at komme hjem), mens Astrid godt kunne blive lidt længere!