Mandag den 3. februar var der dømt ren afslapning på stranden (og en lille smule husligt arbejde i form af tøjvask).
Hotellet i Fort Meyers Beach var uden morgenmad. Til gengæld havde vi vores eget lille the-køkken, så vi tog i det lokale supermarked, hvor vi handlede ind til morgenmad og frokost. Det var dejligt med “hjemmelavet” mad og ikke restaurantmad. Det, amerikanerne spiser til især morgenmad, ligner ikke det, vi normalt spiser, så det er især jeg (Astrid) blevet hurtig træt af.
Efter morgenmaden gik vi ned på stranden. 50 meter skulle vi gå, så det var lige til at overskue! Vi lånte strandhåndklæder, stole og parasol af hotellet, så vi var maks. klar. 🙂 Der var endnu ikke mange på stranden, da vi ankom ved 10 tiden. Dette skyldtes dog ikke, at det ikke var varmt nok. Allerede på det tidspunkt var temperaturen nemlig allerede 25 grader.
Tiden på stranden gik bl.a. med at spotte delfiner og kigge på andre mennesker. En af de mennesker, vi kiggede meget på, var en lokal “fisker”, der forsøgte at fange små fisk, så han kunne bruge dem til at fange større fisk med. Fiskeren var “ven” med en hvid egret – en lidt større fugl, der minder lidt om en trane/fiskehejre – som han kaldte Sammy. Da han ikke vidste om fuglen var han eller hunkøn havde han valgte et kælenavn, der kunne bruges for begge køn (Sam/Samantha). Sammy holdte sig hele tiden tæt på fiskeren (endda sidde på skulderen af ham), da han af og til gav den små fisk. Dermed skulle den ikke selv lave noget for at få mad, og fiskeren var glad, for han havde en at snakke med…og ikke mindst noget at snakke om, når folk kom og spurgte ham om fiskeriet og fuglen.
Vi brugte også en del af tiden på stranden med at læse i guide-bøgerne og bade (især Astrid – Michael blev helst i skyggen unden parasollen). Grunden til, at vi for en gang skyld brugte en del tid med guide-børgerne var, at vi snart skulle sydpå til The Keys. Vi kunne regne ud, at vi ville komme til at være på The Keys i weekenden, hvor amerikanerne også selv holder fri, og at hotelmulighederne derfor ville være begrænsede og ikke mindst dyre. Mere om det senere… Michael brugte det meste af strandtiden under parasollen. Han fik dog mærket på vandet et par gange, men mere blev det heller ikke til. Jeg (Astrid) mærkede på vandet en enkelt gang og bestemte mig derefter for, at jeg skulle under. Det var koldt til at starte med, men det gik ret hurtigt over, da jeg først var kommet under. Det var dejligt at blive kølet af, så jeg gentog successen lidt senere på dagen.
Efter godt fire timer på stranden var det tid til husligt arbejde: Vi skulle have vasket noget tøj! Vi kunne egentlig godt have ventet en dag eller to, men det passede ikke så godt ind i planlægningen, så vi ville hellere have det overstået. Imens maskinen vaskede og tumbleren bagefter tørrede vores tøj, brugte vi tiden i hotellets lille have, hvor vi nød palmernes skygge. Der var på det tidspunkt 30 grader, som føltes meget varmere, da ikke en vind rørte sig. Imens vi ventede, fik vi booket hoteller fem overnatninger frem. Det var en stor ting, da vi normalt ikke er så god til al det planlægningshalløj. Det var dog rart, da det var overstået. Så var der styr på det, og vi vidste, at vi bl.a. kunne få to steder at sove, mens vi skulle være på The Keys.
Efter det huslige arbejde var det tid til at shoppe (solcreme og en hat til Michael), se på solnedgang og finde noget aftensmad. Vi fik hurtigt købt de to ting og tog til stranden for at se solnedgangen. Da vi sad også solnedgangen, bemærkede vi bl.a. en ældre mand med en metaldetektor. Han søgte på stranden efter mønter, smykker og lignende. Han fandt ikke noget, mens han var i nærheden af os, men mon ikke han fandt noget på et senere tidspunkt? Man kunne i hvert fald godt tro, at der blev tabt noget på stranden i løbet af en dag…
Derefter var det tid til aftensmad. Da vi tidligere var på jagt efter solcreme og hat, besøgte vi en samling butikker, hvor der også var tre restauranter. Butikkerne bar tydeligt præg af, at kunderne var ældre mennesker (det kunne godt minde lidt om et ældrecenter), men vi var enige om, at mindst en af restauranterne da måtte være et besøg værd. Vi bestemte os for restauranten Skye’s Restaurant, da vi der kunne sidde udenfor i fred og ro. Det viste sig, at Skye’s var en mexicansk restaurant. Ikke noget, vi kunne se på navnet eller udsmykningen, så vi blev en smule overrasket. Vi fik hver vores drink – strawberry daiquris – og en dele ret med både enchiladas, fajitas og chimichangas. Super gode og ikke mindst store drinks…og dejlig dejlig mad i rigelige mængder! Vi var de yngste på,restauranten, og vi var helt klart med til at sænke gennemsnitsaldren den aften…
