Så blev det lørdag d. 3. september. Der er maks. feriestemning her – jeg (Astrid) måtte kigge i kalenderen for at se, hvilken dag det egentlig var. Ingen af de andre havde holdt styr på det heller…og egentlig er det også helt ligegyldigt, men af en eller anden grund ville jeg lige tjekke, om det var weekend nu.
Vi vågnede til en hed morgen i Furnace Creek – 30 grader stod temperaturen på allerede kl. 6. Autocamperens aircondition havde kørt hele natten, så vi havde ikke mærket til varmen, men så snart vi åbnede døren ud, var der ingen tvivl.
Ret hurtigt var vi enige om, at vi skulle se at få tøj på, spise morgenmad og pakke ”bussen”, så vi kunne komme ud af Death Valley igen. Inden vi tog afsted, var jeg dog ude ved vejen for at se solopgangen i ørkenen. Det var et flot syn og en anderledes at sidde og se solen langsomt titte op over bjerget og pludselig være helt fri. Efter solopgangen gik temperaturen fra at være lun til at være varm.
Allerede kl. 7.30 var vi klar og havde tanket både benzin og kaffe – autocamperen satte det hurtige hjul forrest og var på vej mod Las Vegas. GPS’en sagde, at det var en køretur på omkring 3 timer. Vi stoppede et par gange undervejs for at tage billeder af de uendelige veje, der ser ud til at de køre ud i ingenting. Imponerende syn! Og da vi var kommet forholdsvis tidligt af sted, var der stort set ikke andre biler på vejen.
I takt med vi kom tættere på Las Vegas, ændrede naturen sig. Bjergene var knap så høje og i andre farver, og der var flere grønne beplantninger. Stadig meget gold landskab, men anderledes end Death Valley. Vi så en kit fox (ræv), overhalede to cykellister og besøgte et supermarked undervejs.
Pludselig kunne vi skimte Las Vegas i horisonten. Det så godt ud!
