Tag: Grand Canyon Western Ranch

Efter turen i hestevogn skulle vi have aftensmad på ranchens ”restaurant”. Vi bestemte os alle for en rigtig god bøf – det var på tide at få noget kød. Og desserten var cheesecake igen…

Imens vi spiste, kom Casey og spillede og sang for os og de to andre hold gæster. Der var en hel speciel stemning. David var meget træt, men holdte sig vågen og var relativ tilfreds, fordi Casey lavede Anders And stemme og andet sjov med ham. Casey inviterede alle med til aftenens bål, hvor det ville være muligt at lave marshmallows.

Vi fik puttet David, BM og BF og gik ud til bålet, som var ca. 25 meter fra vores træhytte. Michael og jeg havde babyalarmen med, så vi kunne høre David, hvis han skulle vågne. Vi blev ved bålet en halv times tid – vi fik hørt Casey spille og fik varmet marshmallows, som vi lå mellem to kiks (en s’more…). Ganske tilforladelig snack, men meget sød…så en var mere end rigeligt for mig (Astrid).

Da vi sagde pænt godnat og gik mod vores træhytte, fik vi ”ros” af Casey: ”You have a very beautiful family”. Ja ja, så kunne man da lige ranke ryggen lidt og gå stolt i seng…

Inden aftensmad skulle vi på tur i hestevogn – en del af vores ”pakke”. To islænderheste blev spændt for, to hunde hoppede om bord i hestevognen og det samme gjorde vi. Kusken sad på sin plads. Stille og rolig kørte vi op mod ranchens ”sunset viewing area”, hvor vi skulle drikke et glas champagne og selvfølgelig se solnedgangen over bjergene.

David syntes, det var fantastisk at køre i hestevogn. Ord som hest, hund, vov og ”kopter” blev brugt adskillelige gange. Og så sad han og hoppede op og ned, hvilket han normalt kun gør, når noget er meget sjovt…

Da vi kom op til ”sunset viewing area” stod entertaineren Casey klar med sin guitar og sin harmonika. Han spillede et par velkomstsange og fandt champagnen frem. Han viste os alle deres bisonokser og fortalte historier om ranchen, deres bisonokser og køer samt om områdets historie. Det var hyggeligt, og vi så en meget flot solnedgang over bjergene. Og der er bestemt en grund til, at Casey bliver kaldt entertaineren…og det er ikke negativt ment. Han er virkelig rar, god til at spille og synge m.m.

Solen gik ned, himlen blev orange og langsom gik turen tilbage til ranchen.

Tilbage på ranchen var jeg (Michael) stadig klar til spas. Jeg ville ud at skyde som en cowboy!

Astrid bestemte, at det ikke var noget for hende og David, så de blev på ranchen for at lege med hundene, plaske med vand og ikke mindst slappe lidt af. BM og BF ville gerne med ud at skyde, så vi tog af sted sammen med Blake, som var ranchens ansvarlige for skydebanen.

Vi havde købt i alt 60 skud, som vi så selv måtte fordele blandt de våben, de havde til rådighed. Alle våben var i gammel westernstil med hhv. en pistol, en Winchester og en riffel (med ny-moderne kikkertsigte). Det var kun en kaliber .22, så det var ikke noget, der gav blå mærker på skulderen eller krampe i armene. Vi købte også 3 eksplosive mål, som vi kunne skyde efter – det var for at få lidt ekstra ”bang”, da de ville springe i luften, når de blev ramt. Både BM, BF og jeg ramte (for det meste) det, vi sigtede efter og fik en rigtig god oplevelse ud af det. Jeg må indrømme, at pistoler aldrig rigtig bliver mig, men den Winchester var nu fin!

Samme aften bestemte vi os for, at vi ville spise aftensmad på ranchens ”restaurant” i en af ranchens store træhytter. Restaurant er helt sikkert det forkerte ord, men jeg kan ikke rigtig finde noget, der dækker. Det var en meget hyggelig stue med store plankeborde med matchende træstole samt autentisk udsmykning med gamle billeder af indianere, cowboys, udstoppede bisonhoveder og meget mere. Virkelig hyggeligt.

”Menukortet” bestod af én side med en meget overskuelig menu. To slags burgere, to slags sandwich, to slags bøffer og et par andre ting. Vi valgte vores mad – jeg valgte en bøf, da jeg (selvom jeg kun har spist det én gang) allerede er træt af burgere. Uanset, hvilket ret man valgte, var der dessert med…hvilket altid er et plus, når man skal servere noget for BM og jeg.

Det var noget ganske udmærket mad. Bøffen var god – og nå ja, de andre var også tilfredse med deres mad. Desserten var cheesecake. En rigtig god og hjemmelavet én af slagsen. Den var virkelig lækker. David kunne selvfølgelig også lide den, så der blev ikke et helt stykke til mig. Hvad gør man ikke for sin søn?

Da vi skulle til at betale, kom Rachel (receptionisten, servitricen m.m.) med en regning kun på drikkevarerne. Vi undrede os og sagde til hende, at hun havde glemt at putte maden på. Men nej, det havde hun ikke. For aftensmaden var med i vores pakke. Havde vi bare vidst det på forhånd, så er jeg sikker på nogen af de andre, havde valgt bøf ligesom jeg.

Det var ved at være Davids sengetid, så vi ville bryde op. Men da vi skulle til at gå, kom entertaineren Casey med sin guitar og sin harmonika. Han skulle til at spille i ”restauranten”. Vi bestemte os for at blive lidt endnu og høre lidt musik…og nogen gode historier. Det var hyggeligt og bestemt tiden værd. Han sang et par sange kun for Davids skyld: En med Anders And-stemme, twinkle twinkle little star og lille Peter edderkop (på engelsk selvfølgelig). Stor succes hos David, som ellers var ved at være godt træt efter en lang dag på farten.

BM og BF gik til ro, og vi fik puttet David. Imens jeg ventede på, David faldt i søvn, skulle Michael ud at hente noget i autocamperen. Han kom ret forskrækket tilbage og sagde, at den puslende lyd, jeg hørte, inden vi gik ind i træhytten, stammede fra en stor tyr, der nu stod lige ved siden af vores veranda. Haha! Så er man virkelig kommet på ranch. Eftersom det kvæg, ranchen opdrætter, bliver lejet ud til de omrejsende rodeos i 3-4 år, hvorefter de kommer retur og bliver sluppet løs på ranchen, så ventede Michael forståeligt nok lidt med at gå ud i autocamperen… (sæt nu tyren fik flashback til gamle dage!)

Da David var faldt i søvn, satte Michael og jeg os ud på verandaen. Og sikke en stjernehimmel…det var fantastisk. Imens vi sad der, kom der flere køer forbi foran os. De går frit rundt på ranchens areal og kommer åbenbart altid ind på selve ranchens område, når det er mørkt. Michael og jeg hyggede os og nød roen, ikke mindst fra vores sovende søn.