Hvem vil være millionær?

Efter David var faldet i søvn, snakkede vi med Moster Stinna over Skype. BM og BF fik at vide, at alt står godt til både med deres bil og huset, og vi hørte nyt hjemmefra. Det var ganske hyggeligt at høre fra Moster Stinna, som i dagens anledning havde stillet vækkeuret til meget tidligt for at være sikker på at kunne fange os, inden vi gik i seng.
BM og BF var trætte, så Michael og jeg efterlod dem i autocamperen sammen med David. Vi gik på kasino, for hvem vil ikke gerne være millionær? Kort fortalt: Vi blev IKKE millionærer! Til gengæld brugte vi 40 dollars – 20 dollars af vores egne og 20 dollars for Kim (på sort i rouletten!). Det var Michael, der spillede. Jeg kiggede på og var supporter. Michael fik prøvet noget kortspil, terningespil og roulette. Så havde han ligesom også været lidt omkring. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle prøve bingo, men blev hurtigt enig med mig selv om, at det blev jeg højst sandsynligt ikke millionær af, så jeg lod være. Dog har jeg lovet mig selv, at næste gang jeg kommer til Las Vegas, så må det være bingotid.

Tilbage i autocamperen var klokken efterhånden blevet et godt stykke over midnat. Michael og jeg var meget trætte og mættet af indtryk. Det havde været en meget lang, men også en meget god dag.

Sam’s Town, Las Vegas

Vi kørte igennem Las Vegas og endte ved Sam’s Town, hvor vi har booket 3 overnatninger. Autocamperen er parkeret i forreste parket ca. 50 meter fra stedets pool.
Sam’s Town er et sted med to campingpladser og et hotel, der selvfølgelig har sit eget 133.000 m2 store casino, biograf med 18 sale, 56 bowlingbaner, en masse spisesteder, en shuttlebus ind til ”centrum” og meget mere. En helt lille by i byen!
Vi ankom til campingpladsen lige omkring frokosttid. Temperaturen var ganske human. Omkring de 25-30 C. David var overgearet og ikke i nærheden af at være træt, så i stedet for at forsøge at tvinge ham til at tage en lur, bestemte vi os for at kigge nærmere på hotellet og ”de mange faciliteter”.

Det viste sig, at der inde i hotellet også er noget, de kalder Mystic Falls Park. Et stor område med ”natur”, inkl. vandfald, åer, udstoppede dyr og lignende. David var meget fascineret, og det var vi andre for den sags skyld også. Måske ikke lige Michael, men han har været så mange gange i Las Vegas, at det for ham ikke var noget særligt. Det tog noget tid at få David med videre. Han kunne vist have stået der i flere timer…

Vi fandt en buffet-restaurant, hvor vi kunne spise for 8 dollars pr. person (på nær David, som var under halv pris). Buffet’en var rigtig stor (Michael siger dog, at de findes meget større…). Der var salater, supper, mexicansk mad, asiatisk mad, amerikansk mad og meget mere. Og nå ja, så var der en dessert-buffet med kager (rigtig mange kager!) og mange forskellige slags is. Jeg (Astrid) overvejede, om jeg skulle springe det rigtige mad over og kun spise fra dessert-buffet’en, men fornuften overvandt lysten, og jeg spiste en anelse rigtigt mad, inden det blev til to kager og noget is. BM fik også kun en anelse rigtigt mad, inden hun gik i krig med dessert-buffet’en. Hun nøjedes dog ikke med to kager, men nåede op på 5 kager og dertilhørende is…men så var hun efter sigende altså også ret mæt.

Efter frokosten gik vi på indkøb i Walmart (supermarked lidt a la Bilka bare meget større), hvor vi fik købt lidt småting og noget tøj til David. Imens vi var på handlen, tog David sin middagslur i klapvognen (en ret sen én af slagsen) – dejligt, fordi vi så fik ro til at shoppe og træls, fordi det resulterede i, at han ikke faldt i søvn før kl. 20.40. Mere om det senere…
Tilbage på campingpladsen hoppede vi i poolen. Dejligt forfriskende og ren feriestemning. Det var lige, hvad vi trængte til efter en ret varm dag på farten.

Hen ad mod aften tog Michael, BM og BF shuttlebussen ind til Las Vegas ”centrum”, men David og jeg (Astrid) blev i autocamperen. David og jeg hyggede os med Davids nye Thomas Tog puslespil, sang Thomas Tog-sangen rigtig mange gange og kiggede i bøger. Vi puttede os i sengen – jeg blundede lidt, mens David lå og lavede gymnastiske øvelser for ikke at falde i søvn for hurtigt. Da han endelig var faldet i søvn kl. 20.40, kunne jeg gå ud i autocamperens ”køkken” og sætte mig ved spisebordet og nyde freden og ro, indtil de 3 andre kom hjem ved 22 tiden.