Tag: Undervejs

Udgivet den

100-vis af søkøer og en varmblodig bydel

Fra torsdag d. 30. januar til i dag, fredag d. 31. januar, overnattede vi i den lille by Titusville, som ligger tæt ved Kennedy Space Center.

Det var et helt fint hotel. Noget pænere end “Det Brune Hotel” i Orlando. Vi sov i en stor king size bed og spiste på den lokale diner, Denny’s. Dineren var ikke speciel fancy, men maden var god…og portionerne var selvfølgelig store. Michael fik deres dobbelt cheeseburger med pommes frites, mens jeg (Astrid) forsøger at køre den sunde linje (det er slet ikke nemt her…) med en lækker prime rib cobb salad.
I dag forsøgte vi at komme tidligt afsted fra hotellet. Vækkeuret ringede kl. 7.15, men da vi åbenbart er i maks. ferie-mode, kom vi først afsted kl. 10-10.30. Vi prøvede da i det mindste…(meeeen vi skal vist øve os lidt!)
Vi kørte væk fra Titusville (Floridas østkyst) mod Apollo Beach (Floridas vestkyst). En tur, der tog ca. 2 timer. Undervejs kørte vi bl.a. igennem den lille by Christmas, hvor vi både så juletræer, nisser, kirker og ikke mindst faldefærdige trailers/mobile homes. Efter min mening (Astrid) var det tydeligt, at disse mobile homes blev beboet af trailer trash…det lignede nemlig det, jeg har set i TV!
Vi ankom til Manatee Viewing Center ved Apollo Beach omkring middagstid. Her regnede det minsandten også, men det stoppede ikke de to superturister, der havde sat sig for, at de skulle spotte søkøer. Der var opsat en platform, så man kunne komme tættere på og få et bedre overblik over de 100-vis af søkøer, der var i vandet. Grunden til, at der var samlet så mange søkøer netop der, var det nærliggende kraftværk, der udleder det varme kølevand fra deres produktion i floden. Da søkøer er meget glade for varmt vand, er de fast inventar i floden fra november til april. Det var slet ikke svært at spotte søkøer. Der var så mange af dem, at vi næsten ikke troede vores egne øjne. Pga. regnen tog vi kun billeder med det vandtætte kamera, så I må vente med at se billeder.
Herefter kørte vi mod Tampa-bydelen Ybor. Ybor er Tampas varmblodige latinamerikanske kvarter, hvor man finder cigarfabrikker, salsa-barer, restauranter m.m. Det er en rigtig hyggelig bydel… bygningerne er gamle, men velholdte, og der kører en sporvogn rundt. Vi fik frokost på en mexikansk tequila-bar, hvor vi fik all-you-can-eat sizzling fajitas til den nette sum af 10 $ pr. person. Det smagte super godt, og det var bestemt noget, vi kunne bruge. Imens vi spiste, holdte det op med at regne, så efter maden gik vi en længere tur rundt i byen. Vi rendte bl.a. ind i en masse høns, som legede på jernbanen. Derudover var vi inde i en 5 $ butik, hvor vi fandt de fineste tasker til Astrid. 
Efter rundturen i Ybor ville vi en tur ind til downtown Tampa, da der ifølge Lonely Planet er en flot gåtur langs floden. Vi kørte rundt og rundt, men fandt desværre ikke andet end lukkede parkeringsområder. Til sidst gav vi op og kørte i stedet mod det hotel, hvor vi har planlagt at være de næste to nætter. Så nu er vi på Super 8 i nærheden af byen Clearwater…

Udgivet den

Astrids indtryk af USA – en fortsættelse!

Efter at have været i landet i to dage udvider jeg (Astrid) nu min liste med generaliserende indtryk:

Bilerne er store, og der er rigtig rigtig mange af dem – Dette understøtter min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Cykler findes ikke her i landet. Dog findes der motorcykler! – Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Skal man lave noget, hvor man eventuelt måske kan komme lidt til skade, skal man fraskrive sig alle rettigheder og muligheder for at sagsøge stedet – Helt forståeligt, efter alt det man hører i medierne derhjemme. Det er jo en meget dyr fornøjelse at blive sagsøgt her.
Alt er stort, større eller størst – Ja ja, småt kan så absolut ikke gøre det her…
De er gode til at markedsføre turistatrraktionerne – Absolut ikke overraskende, at de har en tendens til at smøre ekstra tykt på…
Man holder meget lang tid for rødt lys – Amerikanerne er nu egentlig tålmodige nok…
Landet går IKKE ned på parkeringspladser – Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
De går IKKE ned på shoppingcentre, spisesteder m.m. – Mulighederne for at bruge penge er enorme!
Der findes ikke mange med parfumeallergi (eller også handler de et andet sted) – Produkter (f.eks. shampoo) uden parfume er stort set ikke til at støve op…
Det var alt for denne gang. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vender tilbage på et senere tidspunkt… 🙂

Udgivet den

Astrids første indtryk af USA

Det er (som de fleste sikkert ved) min – Astrids – første tur til USA. Her er mine første indtryk…måske lettere generaliserende!

Der er varmt – JUBIIIIIIII!
Der er høj luftfugtighed – Okay så. Det er i orden, når bare der er varmt!
Kørestolene, som de henter folk med, ved flyet, er store – Hmm…måske er amerikanere virkelig større end europæere!
Det er et pommes frites land – Første lugt i lufthavnen (foruden parfume) var pommes frites!
Bilerne er store – Tjek. Det gælder også den, vi kører i (selvom den nu nok ikke er så stor endda – Michael siger i hvert fald den er lille)!
Man skal betale vejpenge hele tiden – Det vil jeg ikke have til DK!
Der er lys og larm overalt – Hmm…på det område er jeg nok mere til natur!
Man kan spise ude på alle tider af døgnet – Ikke underligt, at folk så spiser for meget!
Hotelværelser og senge er mega store – I vores værelse er der i hvert fald plads til 4!
Maden smager ikke så godt – Første måltid var for mig ingen succes, men Michael var tilfreds!
Boneless Chicken Wings er det sammen som kylligenuggets – Bevares faconen er en anden, men ellers det samme!
Der findes en milliard muligheder som turist (store og små turistattraktioner, shopping m.m.) – Vi kunne sikkert godt bruge 14 dage bare her i Orlando!
Hmm…tror, det var det indtil videre, men vi har jo heller ikke været her så længe endnu… Fortsættelse følger!

Udgivet den

Billund – Frankfurt – Orlando

Under helt normale omstændigheder havde jeg (Astrid) nok ikke skrevet noget om flyrejsen, men vores tid undervejs denne gang var heller ikke helt normal. 🙂

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, brugte vi en del af tiden i Billund Lufthavn på at se på verdensstjerner fra det spanske håndboldlandshold. Dette fortsatte i flyet mod Frankfurt… Det spanske håndboldlandshold, trænere m.m. samt enkelte personer fra den franske håndbolddelegation var med flyet. Selv manden, der sad ved siden af Michael, var en eller anden håndboldgut. Han havde nemlig lige som mange af de andre et officielt navneskilt fra håndbold-EM på tasken. Ja ja, kom ikke her og sig, at vi aldrig mænger os med de kendte… 🙂 Rejsen til Frankfurt gik godt. En lille forsinkelse var der ud af DK, men heldigvis ikke mere, end at vi sagtens (havde 1 time i Frankfurt) kunne nå fly nr. 2 mod Orlando. Dog var vi lidt bekymret for om bagagen også kunne nå det…
Til de interesserede kan jeg som bonus nævne, at der hverken var sne eller koldt i Frankfurt, så I behøver ikke tage så langt væk som os for at slippe for det dårlige vejr!
Frankfurt – Orlando var der så vidt vi observerede ingen kendte med. Det gik hurtigt op for os, at flystandarden ikke er så høj hos Lufthansa (som vi fløj med denne gang),  som den er hos Quantas og  Emirates, som vi fløj med til Australien og New Zealand. Godt nok er flyturen til USA knap så lang, men 10 og en halv time er altså også en del tid. Eksempelvis var mængden af film, cd’er og andet underholdning på skærmen meget lille og af ældre dato (f.eks. Døde Poeters Klub og Den Uendelige Historie). Derudover var maden knap så god og serviceniveauet ikke helt så godt. Ja, måske er vi lidt forvente, men det er ikke helt ubetydelige ting, når man er undervejs…
Vi fik tiden på flyet til at gå. Michael fik set en masse film (hvilket nok ikke kommer bag på nogen) og var uden for rækkevidde en stor del af tiden. Dog indvilligede han i at spise uden at se film, så lidt social var han. 😉  Jeg har aldrig helt forstået, at han gider og kan holde til at se så mange film, men hver sin smag, og jeg tager da hatten af for det… Det kan nok heller ikke komme bag på nogen, at jeg var mega rastløs – som jeg plejer at være, når jeg flyver langt. Jeg havde selv helt glemt, hvor slemt det kan være. 🙂 Jeg fik dog tiden til at gå, selvom jeg må indrømme, at det til tider føltes som evigheder. Det gjorde det dog nok heller ikke bedre, at jeg stort set hele tiden havde skærmen tændt på flyrejsen/ruten – flyet flyttede sig jo nærmest ikke. Så note til mig: Lad være med det på vej hjem!
Vi landede i Orlando, Florida (USA) kl. 18.05 lokal tid. Temperaturen var ca. 22 grader og luftfugtigheden var høj. Vi kom uden problemer gennem immigration og told, og vi fik vores bagage, der heldigvis også havde nået fly nr. 2. Michael havde ellers glædet sig lidt til, at vi nok skulle ud at shoppe, men eftersom det ikke lige er mig, havde jeg krydset fingre for, at bagagen kom frem samtidig med os!
Vi fik afhentet bilen og fandt med hjælp af vejkort og skilte frem til hotellet.

Udgivet den

To tosser i Billund Lufthavn

Pga. den varslede snestorm bestemte vi os for at tage på Zleep Hotel i går aftes. Det var svært at sige, hvor slemt det ville blive, så hellere tage afsted i god tid, end at misse flyet og sidde fast i ens snedrive et sted. Så efter en rolig nat på hotel er vi nu tjekket ind i lufthavnen. Som vi plejer har vi ikke meget bagage med – 28 kg. i alt blev det til, så vi kan sagtens have nogen sager med hjem.


Fra hotellet til lufthavnen var der ikke langt, men der var mega koldt, så vi tog shuttlebussen. Godt, vi skal væk fra sne, kulde og blæsten! Se billede af det dårlige vejr herunder.


Vi sidder nu og venter på at kunne boarde flyet, mens vi ser på alle håndboldspillerne fra det spanske landshold. Spørg mig ikke, om hvem der er hvem, men jeg ved da, at de kan spille håndbold. En gruppe unge knægte render i hælene af dem og få autografer. For en gang skyld kan selv jeg (Astrid) se, at de er kendte. Det er ikke til at tage fejl af…selvom jeg nu som regel ikke lægge mærke til sådan noget. 🙂 Se to af stjernerne på billederne herunder…og ved I, hvem det er, så sig endelig til!

Som det ser ud nu, er flyet ikke forsinket. Vi glæder os til at komme afsted! 


Udgivet den

Alle har det godt!

Klar til afgang fra Dubai! 13 timer i flyveren venter forude, men så længe der er sol og varme i den anden ende, gør det ikke noget…

STATUS:
Lokal tid: Torsdag d. 21. februar, klokken 8.57

Udgivet den

Dubai

Endelig nåede vi hotellet i Dubai! Flyveturen gik rigtig godt…vi fik pladser ved nødudgangen, så Michael var lykkelig 🙂 Vi hang over Dubai i en time, inden vi fik lov at lande. Grund: Et eller andet med et nyt computersystem og længere tid mellem hver landing. Anyway, lidt forsinket fik vi et visum og fandt efter laaaaaaang tids søgen en shuttel bus til hotellet.

Pt. har vi lige ramt sengen. Klokken er nu 01.58 lokal tid og vi skal op igen 06.30, så det bliver ikke til meget søvn! Bad og morgenmad og shuttel bus og så 13 timers flyvetur (cirka) = Melbourne!! Godnat godnat…

Udgivet den

Så er vi på vej!

Vel ankommet til KBH – afgang mod Dubai lige om lidt! En lille smuttur på 6 timer inden en bette lur. Så står den på 13 timers flyvning derfra, inden vi når Melbourne. Indtil videre ingen skader eller problemer at melde!

Drevet af WordPress