…det tager mindre end 1 time at tørre vasketøj udenfor!
Livet som turist!
Fredag stod vi forholdsvis tidligt op, og selvom Michael var syg, tog vi ind til Melbourne centrum. Selvom vi havde bestemt os for en rolig dag, fik vi set en del af de store turistattraktioner: St. Patrics Cathedral, Parlamentet, Queen Victoria Market, Flinder Street Station, Federation Square, St. Pouls Cathedral og Shine of Rememberance.
Turen rundt foregik på gåben samt i en “turist-sporvogn” og en “turist-bus”. Sporvogn og bus stilles gratis til rådighed af Melbourne, så det var en billig dag. Noget, jeg som nordjyderne godt kan lide! Kørslen var som “hop on – hop off” – på den måde kom vi meget nemt rundt og fik set en stor del af byen.
Herunder ses billeder fra en dejlig dag i byen:
Man ved, man er i Australien, når…
Ankommet til Melbourne
Efter en laaaaang flyvetur (som vist føltes længere for Michael end for mig – hvem havde lige set den komme?) er alt og alle godt ankommet til Melbourne. De 13 timer – der blev til 14 – gik godt. De mange omkringsiddende/omkringliggende babyer og deres forældre opførte sig ret eksemplariske, og vi hørte ikke så meget til dem, som vi ellers havde frygtet. Heldigvis da. På trods af det blev det ikke til megen søvn…desværre…!
Vi slap igennem “customs and border protection” unden problemer. Den meget opmærksomme læser vil nok tænke: Hvad med mad-hunde? Men nej, ingen mad-hunde eller andre, der ville se i vores tasker, som sidst jeg var i Australien.
Vi blev afhentet ved lufthavnen af Rebecca, der kørte os hjem til deres lejlighed i Northcote (den nordlige del af Melbourne ca. 30 min. kørsel uden for centrum). Pip – deres elskede greyhound på godt 5 år – tog imod os i lejligheden. Den er ret genert anlagt, så vi fik ikke den store varme velkomst. 🙂 Rebecca tog på arbejde og tog samtidig Pip med i “Doggy Daycare”, hvor den bliver passet i dag.
Der er ro i huset. Vi har fået et bad og en lur og er snart klar til en lille en på opleveren!
STATUS:
Lokal tid: Torsdag d. 21. februar, klokken 15.29
Vejret: 30 grader med sol fra en næsten skyfri himmel! (Jeg havde helt glemt, hvor dejlig en temperatur det er :-D)
Michael: Ret træt og småsyg
Astrid: Lidt træt, men ellers overraskende frisk
Alle har det godt!
Dubai
Endelig nåede vi hotellet i Dubai! Flyveturen gik rigtig godt…vi fik pladser ved nødudgangen, så Michael var lykkelig 🙂 Vi hang over Dubai i en time, inden vi fik lov at lande. Grund: Et eller andet med et nyt computersystem og længere tid mellem hver landing. Anyway, lidt forsinket fik vi et visum og fandt efter laaaaaaang tids søgen en shuttel bus til hotellet.
Pt. har vi lige ramt sengen. Klokken er nu 01.58 lokal tid og vi skal op igen 06.30, så det bliver ikke til meget søvn! Bad og morgenmad og shuttel bus og så 13 timers flyvetur (cirka) = Melbourne!! Godnat godnat…
Så er vi på vej!
På tur til Australien og New Zealand
Velkommen til bloggen – dejligt, du vil læse med!
Første tur går til Australien og New Zealand! I løbet af vores tur kan du læse om vores oplevelser og se billeder her på bloggen – vi vil gøre vores for at holde jer opdateret undervejs.
Indtil videre har vi planlagt følgende:
Tirsdag d. 19. februar: Afgang fra DK
Torsdag d. 21. februar: Ankomst Melbourne, Australien
Torsdag d. 21. februar til mandag d. 25. februar: Ophold i Melbourne, Australien
Mandag d. 25. februar til onsdag d. 27. februar: Great Ocean Road og The Grampians, Australien
Onsdag d. 27. februar til torsdag d. 28. februar: Ophold i Melbourne, Australien
Torsdag d. 28. februar: Afgang fra Melbourne, Australien og ankomst til Auckland, New Zealand
Torsdag d. 28. februar og fredag d. 1. marts: Auckland, New Zealand
Fredag d. 1. marts: Afhente spaceship – vores “bolig” i New Zealand
Lørdag d. 2. marts til onsdag d. 27. marts: På tur i New Zealand – Nordøen og Sydøen
Onsdag d. 27. marts: Afgang fra Christchurch, New Zealand mod DK
Torsdag d. 28. marts: Ankomst DK
Som du kan se, er der ikke meget, der er planlagt endnu. Lad os se, hvor meget vi når, inden vi skal afsted!
Tusind tak, for at du læser med – kom gerne med kommentarer og fortæl os også meget gerne, hvordan alt står til i DK.
Vi ses i DK! Michael og Astrid







