Så blev det til at vi skulle ud og inspicere det lokale dyreliv på lidt nærmere hold end hvad der er muligt hjemme i lille kolde Danmark. Selvom Astrid og Rebecca har været der før, så var de bestemt klar på et gensyn med de mange små nuttede dyr.
En times kørsel udenfor Melbourne ligger Healesville Sanctuary Link, der er et hjemsted for syge og tilskadekomne dyr fra den australske natur. Parken har åbent som en almindelig zoo, hvor man dog har mulighed for at gå ind til en nogle af dyrene, herunder bl.a. kænguruer, wallabys og papegøjer. Adgangen foregår på deres præmisser, dvs. man skal følge en sti langs et reb rundt i indhegningen, og hvis de så kommer op til dig for at “snakke”, så er det okay at klappe og nusse dem. Hvis de bliver bag rebet, så gider de altså ikke lege den dag!
Vi startede vores mini-safari med at besøge det nok næst-mest kendte australske dyr, koala’en. De små vamsede bjørne sad næsten allesammen og sov, og eftersom de bruger 22-23 timer af døgnet på det, så var det vist ikke bare vores timing den var gal med. Der var dog en enkel koala der var vågen, og efter lidt tålmodighed, klar til at blive fotograferet fra sin pæne side også. De havde en unge (11 måneder gammel) som sov sødt med et jerngreb om træet og mor lige under sig, hvis der nu skulle ske noget!
Kænguruerne var ikke synderligt snakkesaglige selvom man kunne gå ind til dem, men det er forståeligt nok når temperarturen har rundet de 35 grader. Da vi kom ind til de lidt mindre wallabys var der dog en enkelt (Murphy), der var i gang med at tage sig en slurk vand. Han lod ikke til at være synderligt imponeret af vores størrelse eller statur og kom frisk hoppende hen til os. Det blev dog et meget kort besøg, hvor vi hverken nåede at klappe ham, eller noget der ligner, da der kom en dyrepasser der insisterede på at nu skulle han altså at have noget at spise.
Så måtte de der betalende gæster åbenbart finde på noget andet at lave! :o( Vi regner dog med at tage kraftig hævn senere på turen, da wallabys er meget almindelige i The Grampians, og næsten er betragtet som en plage, da de går i affaldsspande osv. :o)
Derudover fik vi også et kort glimt af en vombat, der lå og snuede i skyggen, men det blev desværre ikke til så meget mere end det! De havde to tasmanske djævle, der normalt ikke er aktive i dagstimerne, men den ene havde dog ikke fundet ind i hulen efter nattens togter (klokken var dog alligevel omkring middag, så det var lidt usædvanligt). Så vi nåede lige at få et kort kig inden den stak snuden indenfor og lagde sig til at sove.
Det var en rigtig god tur i Zoo, selvom vi ikke fik lov til at holde en koala eller en kænguru. Efter parken tog vi hen på et sted Rebecca kendte i nærheden og fik frokost. Da vi kom tilbage til Melbourne var de to turister ret brugte, så det blev til en stille aften med en film og tidligt i seng. Vi skulle iøvrigt også tidligt op mandag morgen for at hente vores bil til de næste tre dage.
