Fødselsdag, masser af cheesecake og shopping

Torsdag 15. september var det min fødselsdag (Astrid). Oprindeligt havde vi snakket om, at vi ville ned og se Santa Monica Pier, men pga. den megen trafik (alt for meget trafik), der er i Los Angeles, gad vi ikke køre derned. I stedet blev det til shopping og cheesecake og mere shopping, men det er jo heller ikke værst…
Morgenen begyndte med kaffe og fødselsdagssang fra David og BM. Michael brummede med, men grinte mest. Et enkelt telefonopkald med masser af skønsang fra Davids Tante Sissel samt Fætter Kresten og Fætter Ludvig blev det også til. En mere hyggelig start på dagen kunne jeg ikke have forlangt.

Efter en rolig morgen startede vi bilen og kørte mod et shoppingcenter, som Michael dagen før, havde fundet adressen på. Ca. 15 minutters kørsel skulle det ligge væk – det holdt stik! Vi slap for at køre i kø. Vi skulle åbenbart den modsatte vej i forhold til alle andre.
I shoppingcentret fik vi lagt en rigtig god strategi: Se så mange relevante butikker som muligt inden for sportsudstyr og tøj…og apple-produkter selvfølgelig. Apple-butikken var den første David, Michael og jeg besøgte. Det manglede da bare. Michael går ikke udenom en Apple-butik. Som minimum skal han indenfor og tjekke det hele ud, så det skulle vi selvfølgelig også denne gang. Den nye iPhone 7 var desværre ikke kommet endnu (kom først dagen efter d. 18. september), så den kunne vi ikke komme til at se, men vi så på en masse andet. Derefter blev til adskillelige andre butikker; mest tøjbutikker, men også centrets store LEGO-butik. LEGO-butikken var en stor succes. Det var tydeligt, at David kunne genkende produkterne. Han løb hen til de DUPLO-klodser, der var sat frem og begyndte at lege. BM og BF legede med, mens Michael og jeg så på klodser.
Vi nåede frem til centrets ”legeplads”, hvor David og Michael prøvede en karrusel. David blev sat op på et æsel, der kunne bevæge sig op og ned samtidig med at karrusellen kørte rundt. Det var åbenbart meget sjovt for David sagde weeee næsten hele tuden, storgrinede og vinkede til BM, BF og jeg, der stod og kiggede på. David og Michael fortsatte legen på dino-pladsen, hvor David forelskede sig en lille rutsjebane. Imens tog BF sig et velfortjent hvil på en bænk, mens BM og jeg så på butikker og købte tøj.

Endelig var det blev tid til frokost. På forhånd var det aftalt, at vi skulle på Chessecake Factory, som vi allerede fra starten havde tjekket ud, hvor lå henne i centret. BOM – endelig var det cheesecaketid! Efter en lettere anretning. Nogen mente vi skulle være lidt fornuftige inden kagen, kom der 4 store stykker cheesecake på bordet. Nam nam! 4 forskellige stykker, og jeg skulle selvfølgelig smage alle 4 stykker. Det manglede da bare. Alle stykker var gode på hver deres måde, men jeg var stor fan af den cheesecake, jeg selv havde valg: Lemon Raspberry Cheesecake. BM, der på forhånd havde sagt, at hun IKKE ville levne noget som helst, kunne ikke spise op. Der var simpelthen for meget cheesecake. Hvem havde set den komme? I hvert fald ikke hende selv. Jeg havde, for jeg vidste, hvor store stykkerne er…og nej, jeg kunne heller ikke spise op.

Efter en meget vellykket frokost fik David en lur i klapvognen. Imens kunne vi andre shoppe amok uden afbrydelser. Og som skrevet, som gjort. Vi fik købt en masse fine ting. Måske en anelse for meget…men det må tiden vise, når vi skal til at pakke kufferterne.
Ved 16 tiden kørte vi tilbage til campingpladsen. Vi havde købt mere end rigeligt og skulle hjem til autocamperen og have tømt bilen, inden vi skulle ud at aflevere den igen. Vi kunne i princippet have ventet med at aflevere den til fredag middag, men vi havde bestemt os for, at vi ville meget tidligt ud af Los Angeles, så det var med at få den afleveret torsdag, så vi kunne være klar til afgang.
Imens Michael tog hen for at aflevere bilen, fik BM og jeg vasket noget tøj. David og BF fik samlet en masse sten og lavet puslespil – Davids to yndlingsbeskæftigelser her. Aftensmaden blev nem og hurtig. Stegte pølser med ris og salat. Og en rosévin. Ikke nogen særlig fødselsdagsmiddag, men det var ligesom også som om, at vi ikke helt havde brug for det helt vilde efter vores succesfulde cheesecake-frokost.

Opsummering: Det var slet ikke så skidt at have fødselsdag her i USA. For det første var det en laaaang fejring, da vi startede dansk tid og sluttede amerikansk tid. For det andet så har vi jo ferie og kan gøre, som det passer os. For det tredje var jeg sikker på sol og varme. Og for det fjerde…og nok allervigtigste, så fik jeg masser – og jeg mener virkelig masser – af cheesecake. Jeg kunne ikke have ønsket mig mere!

Hollywood – stjernestøv og trafik!

Så oprandt dagen, hvor vi skulle have vores store gennembrud i Hollywood – eller i hvert fald snuse lidt til stemningen. Onsdag d. 14. september havde vi afsat til at se Hollywood og møde alle de stjerner, vi har sat på film og TV, og så naturligvis lige se, hvordan de rige og berømte bor. Vi kan glæde den ivrige og spændte læser med at alle tre ting lykkedes – sådan da.
Belært af gårsdagens oplevelse med myldretidstrafikken satte vi os for at komme tidligt afsted, så vi kunne bruge så meget tid i byen som muligt. Det lykkedes os at finde myldretidstrafikken endnu en gang, men det virkede som om, at den flød bedre på de små veje end på motorvejen, og så kunne vi jo bl.a. også beundre de mange butikker, vi kørte forbi. Alt i alt tog det ca. samme tid, men føltes ikke så lang, da vi ikke holdt stille så tit. Efter en lille diskussion og efterfølgende midlertidig afbrydelse af samarbejdet med GPS’en fandt vi en parkeringskælder lige op ad Hollywood Boulevard, hvor vi kunne holde hele dagen for 15$. Der smed vi bilen!
Lige så snart vi kom op fra parkeringskælderen, blev vi mødt af en del mennesker, der tilsyneladende havde lagt samme planer som os…  Det skulle dog vise sig at blive værre i løbet af dagen, men vi tog det i stiv arm, da vi jo var kommet for at se stjernerne! Efter at have set de første 20-30 stjerner på fortovet, kunne vi godt konstatere, at det var en blandet landhandel og ret så uoverskueligt at nå hele vejen rundt. Vi fik fat i et kort over alle stjernerne for blot at konstatere, at der er over 2.000 stjerner, og at der kommer to nye til hver måned. Dertil skal også nævnes, at man kan godt have mere end en stjerne på fortovet, Gene Autry har pga. hans bidrag i flere underholdningskategorier f.eks. fem stjerner, hvorimod de fleste dog ”nøjes” med en eller to stjerner. Vi fik ikke set en stjerne i kød og blod/levende live, men vi fik dog set en del imitatorer og folk klædt ud som diverse filmroller. På et tidspunkt var der ikke mindre end tre ved siden af hinanden, der alle lignede (eller i hvert fald skulle forestille) Michael Jackson.

I løbet af vores spadseretur op og ned ad gaden (Hollywood Boulevard) var vi blevet stoppet utallige gange og tilbudt guidede ture til stjernernes hjem i åbne busser, så man kunne se ud. Vi havde bestemt os for et af de første tilbud, da køreturen kun tog 2 timer og også kom forbi Rodeo Drive, Beverly Hills m.m., så vi slap for at selv køre rundt i de områder. Turen var ganske fin, men som ventet er de kære stjerne lidt sky af natur, så det er svært at få et ordentligt indtryk af udformning og størrelsen på deres palæer. Hvis man skal dømme efter de omkringliggende ejendomme, er stjernernes huse nok en kende større end Holmehytten derhjemme og nok også en lidt anden pris…
Efter vores guidede køretur rundt i de dyre postnumre i bakkerne omkring Hollywood og Bel-Air, besluttede vi os for at slutte dagen af med en omgang wings på Hooter’s, der lå lige ved bussens holdeplads. En af grundene til, at det blev Hooter’s, var, at BM og BF skulle se, hvor lidt tøj en ”servitrice” egentlig behøver at have på…(for dem, der ikke kender til Hooter’s koncept, så er det unge tøser med meget lidt tøj, der serverer). Der blev bestilt en masse forskellige vinger, så man kunne smage på lidt forskelligt – herunder bacon-indpakkede vinger som godt nok smagte mest af bacon, men der er vel heller ikke så galt…?

Da klokken efterhånden havde rundet 19.00, og vi havde en 1,5 times køretur foran os, stak vi næsen hjemad efter at have lokaliseret bilen. Da vi kom hjem til autocamperen, og David var blevet puttet, stod den på fødselsdagskage i form af en kæmpe donut, som vi havde købt i Universal Studios. Vi blev enige om, Astrids fødselsdag jo teknisk set var startet i den danske tidszone, hvor hun er født, så det kunne vi godt fejre lidt inden sengetid. Astrid fik både fødselsdagssang, danske flag og lidt gaver. Selvom vi er på farten, skal man jo huske at fejre!

Universal Studios

Som I ved, er vi i Los Angeles. Og det betyder selvfølgelig, at vi skal se nærmere på filmindustrien. Tirsdag d. 13. september brugte vi derfor i Universal Studios – mere om det om lidt…
Mandag havde Michael ringet og lejet en bil. Det ville simpelthen være for besværligt at komme rundt i Los Angeles med autocamperen og/eller uden transportmiddel, så vi havde på forhånd snakket om at leje en bil. Michael og jeg (Astrid) blev hente på campingpladsen og kørt til udlejningsbureauet. Der var sket en misforståelse, da Michael bookede bilen over telefonen, så den pris, vi troede, vi skulle betale for 3 dage (135 § + forsikring), var pludselig 405 § + forsikring. Vi bestemte os for at nedjustere til en mindre bil, så det blev billigere – for 100 § pr. dag inklusiv forsikring kunne vi leje en sølvgrå Chrysler 300. En mellemstor bil her i USA, men en stor bil sammenlignet med danske standarder. Og ja, selv med et barnesæde kan vi alle sammen sagtens være der…
Tilbage på campingpladsen fik vi installeret Davids barnesæde og gjort klar til afgang. Ved hjælp af GPS’en kørte vi mod Universal Studios. GPS’en førte os ud på motorvejen. Noget, vi fortrød af flere omgange – ét, fordi der var kø efter kø efter kø, og to, fordi afkørslen, GPS’en mente, vi skulle af på, faktisk slet ikke eksisterede. Nå ja, efter en smule køren rundt nåede vi Universal Studios.
Indgangsbilletten til Universal Studios var dyrere end til Disneyland (115 §) – hvem havde lige forestillet sig, at det kunne blive dyrere? Igen overvejede jeg, om det overhovedet ville være det værd…men nu var vi der jo, så selvfølgelig skulle vi ind. Inden vi kom ind, så vi den amerikanske skuespiller og TV-vært Mario Lopez, som var med i et program, der blev optaget lige uden for indgangen.
Dagen i Universal Studios var hel fantastisk. Vi mødte en masse film- og TV-figurer: Søren Spætte med dame, Scooby-Doo, Svampe Bob, Fiona og Æslet fra Shrek, Frankenstein, Dracula, Sideshow Bob, Marge og Krusty fra The Simpsons, Beetlejuice, Minion, Dora fra Dora and Friends, Optimus Prime fra Transformers samt en velociraptor (dinosaurus) fra Jurassic Park.

Davids favorit var helt klart Dora, som han kunne genkende fra fjernsynet. Han kaldte hende ”kortet”, hvilket han også gør, når han ser hende i fjernsynet derhjemme. Han snakkede flere gange med Dora og gik mange gange om bag hende for at se nærmere på hendes kort. Davids favorit nummer 2 var uden tvivl Æslet fra Shrek. David fik en vældig snak med Æslet, som han kaldte ”hest” – Æslet, som selvfølgelig kunne snakke, var meget stolt over at blive kaldt ”Hest” og forsikrede os om, at han rent faktisk var mere hest end æsel (if you know what I mean – citat Æslet).

Michaels favoritområde i Universal Studios var uden tvivl Harry Potter-afdelingen – en imponerende flot genopbygning af byen Hogsmeade med en masse butikker, hvor det selvfølgelig var muligt at købe en hulens masse troldmandsgrej. Derudover er der også en forlystelse i slottet Hogwarts – Michael og BF prøvede forlystelsen, der viste sig at være en vild en af slagsen. De kom begge ud og sagde, at det var godt, at BM og jeg (Astrid) ikke var med. Det ville ikke have været noget for os.

Derudover kiggede vi selvfølgelig også nærmere på Springfield (byen fra The Simpsons), hvor der var adskillelige spisesteder bl.a. Moe’s, The Lap Lad Donut Shop (hvor man kunne købe nogen kæmpe store doughnuts) samt butikken Kwik-E-Mart. Vi spiste frokost på Krusty Burger, som lavede nogen rigtig gode burgers og fantastiske pomfritter.

En anden populær afdeling var Super City Funland-afdelingen, hvor David og Michael prøvede ”A bugs ride”. En slags karoussel, hvor man kan sidde i insekter, der så flyver op og ned og rundt og rundt. Det var lige noget for David, der gerne ville have prøvet karrusellen flere gange. Vi havde på det tidspunkt dog ikke en masse tid, så han måtte nøjes med den ene tur.
I Universals nedre afdeling (Lower Lot) prøvede Michael og BF Jurassic Park-”rutsjebanen”. Ifølge turistbogen Californiens hidtil vildeste sejltur i gummibåd. Her sejlede de fredeligt igennem en frodig jungle med levende fortidsøgler, indtil en Tyranosaurus rex gik til angreb, og de til sidst styrtede 25 meter ned af et højt vandfald. Det var en god tur, hvor især Michael blev våd. Imens de var i Jurassic Park, var David, BM og jeg i Dinoplay, hvor David legede og klatrede på dinosaurus-klatrestativet.
Dagen bød på endnu flere gode oplevelser, og besøget i Universal Studios var efter min mening alle pengene værd. Jeg blev ikke skuffet, og det gjorde de andre heller ikke. Da vi forlod stedet, var vi enige om, at Universal var bedre og sjovere end Disneyland… Skulle vi kommer til Los Angeles igen, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil besøge parken igen.

P.S.: Vi fik selvfølgelig også udvidet vores beholdning af souvenirs, der nu bl.a. også indeholder en Minion-julekugle, tre pins mere samt flere magneter med yndlingsfigurerne.
Aftensmaden blev indtaget på en IHOP – International House of Pancakes – hvor vi selvfølgelig fik masser af pandekager. Nam nam…

Transport og afslapning

Mandag d. 12. september var transport og afslapningsdag, da alle var ret træt efter en lang dag i Disneyland dagen før.
Vi sov så længe, som David tillod og havde en rolig morgen. Vejret er blevet koldere, efter vi er nået tættere på kysten, så jeg (Astrid) trak i løbetøjet og tog en kort løbetur på 5 km rundt i kvarteret, inden jeg spiste morgenmad og tog et velfortjent bad.
Campingpladsen bød på gratis kaffe og muffins – det benyttede vi os selvfølgelig af. Imens Michael og jeg hentede det i fællesrummet, lagde David sit Thomas Tog-puslespil sammen med BM og BF, der gjorde deres bedste for at få brikkerne på de rigtige pladser.

Vi forlod Anaheim RV Park omkring kl. 10 og begav os mod det nordlige Los Angeles, hvor vi havde booket plads på Balboa RV Park. Der var selvfølgelig masser af trafik, og køreturen, der ifølge GPS’en skulle tage en time, tog halvanden. BM og BM var imponeret over de 6-sporede motorveje, og at vejene på trods af de 6 spor kan være fyldt op – det ligner jo overhovedet ikke den nordjyske motorvej! Meeeen de er så også en del flere mennesker her…
Vi ankom til Balboa RV Park før frokost. Parken ligger på Balboa Boulevard lige ved siden af Occidental Studios, hvor de optager den amerikanske udgave af Masterchef. Vi skal være her i 3 nætter, da der er en del, vi gerne vil se i Los Angeles.
Frokosten blev indtaget uden for autocamperen og bagefter var det tid til en velfortjent middagslur for David, BF og jeg, mens Michael planlagde og BM strikkede. Efter middagsluren blev der dømt fri leg – David fandt en tysk 1-årig legekammerat, der boede i en autocamper overfor. David fandt en masse flotte sten til ham, de løb rundt i cirkler, og de plaskede lidt med vand i en oppustet flamingo, der var opsat til samme lejlighed. De havde det helt sikkert sjovt! Desværre skulle den tyske dreng rejse videre allerede næste morgen.

Efter aftensmaden, der blev kokkereret i autocamperen af BM (BF tog opvasken!), gik David, Michael og jeg en tur til den nærmeste købmand for at købe mælk. Hos købmanden fandt vi også de største flæskesvær, som vi tog med tilbage til BF. På vejen frem og tilbage kom vi forbi Occidental Studios – vi mødte en sequrity-dame, og Michael spurgte, om det var muligt at komme ind og se studiet eller indspilningerne til Masterchef. Damen sagde, at det af og til var muligt, og at vi kunne lægge vores mail-adresse, så ville vi få en mail næste gang, det kunne lade sig gøre. Vi sagde, vi desværre kun ville være her i 4 dage…med andre ord; nej, det kunne ikke lade sig gøre! Øv øv, vi må møde stjernerne et andet sted…