Lørdag den 17. september sov vi så længe, vi kunne. Og nej, det var ikke længe, for David vågnede kl. 7.15, men stadigvæk længere end mange af de andre dage, hvor han er vågnet ved 6 tiden. Vi skulle på en forholdsvis lang køretur ad Highway 1 nordpå mod Salinas ca. en halv times kørsel fra Monterey.
Det var meningen, vi ville have været nede og se på stranden ved Pismo Beach. Men da vi forlod campingpladsen, var der rigtig meget tåge/dis, og da vi ikke kunne se meget, bestemte vi os for, at vi ikke ville bruge tid på at stoppe ved stranden. I stedet kørte vi direkte afsted mod Hearst Castle – et slot i spansk-maurisk renæssancestil – som er blandt USAs største attraktioner med over 1 mio. besøgende om året.
Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Hearst Castle lidt uden for San Simeon. Det havde været en flot køretur langs kysten, så vi stoppede et par gange for at tage billeder. Vi havde på forhånd ikke bestemt os for, om vi ville se slottet. Det afhang af prisen og lysten til at se det. Vi fik for en gang skyld uden problemer parkeret autocamperen, men parkeringspladsen var også meget stor. Vi begav os op mod velkomstcentret. Vi var knap nok kommet indenfor, inden Michael fik at vide, at klapvognen ikke kunne komme med på slottet. Michael svarede pænt damen med, at vi slet ikke havde bestemt os for, om vi ville på slottet endnu, så indtil videre blev klapvognen, hvor den var. Efter at have set på mulighederne og deres priser, bestemte vi os for, at vi ikke skulle ind på slottet. Vi anså det ikke for at være pengene værd. Om det var rigtigt bedømt, ved jeg (Astrid) ikke…
I stedet kørte vi over på den modsatte side af hovedvejen, hvor der lå en mole og et lille havbiologisk velkomstcenter. Det var gratis, og der kunne vi se nærmere på dyrelivet i området. Bagefter gik vi en tur ud på molen. David syntes, det var rigtig sjovt at gå ”ovenpå” vandet, og vi andre nød den flotte udsigt.
Efter et kort stop kørte vi videre mod Piedras Blancas. Jeg havde nemlig læst i turistbøgerne, at man her kunne se en kæmpe flok søelefanter på stranden. Og rigtigt nok…stedet var ikke til at tage fejl af, for der var en del andre turister ude at se på søelefanterne, som lå og gassede den af på stranden. Søelefanter er den største af sælarterne. Voksne hanner kan blive op til 4 meter lange og veje 2000 kg, mens hunnerne typisk er noget mindre med en vægt på 600-900 kg. Der var virkelig mange søelefanter, og det var sjov oplevelse at se dem ligge på stranden og slet ikke være generet af de mange mennesker, der stod og så på dem. David var ikke særlig imponeret af dem. Han fandt i stedet en lang pind, som han kunne lege med.
På grund af en skovbrand omkring Big Sur valgte vi at køre af Highway 1 og ude på motorvejen. Vi havde godt nok læst, at der var et spor farbart, men vi ville ikke tage chanchen og risikere at køre i en lang kø, så det blev motorvejen. Til gengæld kørte det så også bare derud af, så efter et frokostsstop på en times tid nåede vi vores campingplads (KOA Salinas/Monterey) for natten allerede ved 16.30 tiden.
Autocamperen blev koblet til, og vi gik på legepladsen med David. David nød, at der var tid til leg og fik rutsjet ca. en milliard gange på de 3 forskellige rutsjebaner, der var i legetårnet. Vi andre kiggede på og nød solen…og nå ja, Michael og jeg fik også rutsjet lidt.
Klokken 18 havde vi set, at der var vin og appetizers samt s’mores på terrassen. Grunden var, at KOA (som er en kæde af campingpladser) afholdte ”appreciation”-weekend, hvor de gav ville vise, at de satte pris på deres gæster og ville give noget tilbage. Vi bestemte os for at gå derop. Helt tosset kunne det ikke være, og det var gratis, så hvorfor ikke? Det viste sig at være alletiders arrangement. Vi fik masser af mad, s’mores, popcorn og ikke mindst vin. Vi hyggede omkring et bål, og selv BM og BF fik lært at lave s’mores og spise dem. Senere faldt Michael og jeg i snak med et dansk par fra Næstved, som var på en 10 måneders lang verdensrejse. Det var meget interessant at høre om deres rejse og de mange spændende steder…nu er der endnu flere steder, vi er nødt til at rejse til.
Da vi kom tilbage til campingpladsen, var vi godt trætte. David gav op, så snart hans hovedet rørte madrassen, så han havde vist også fået nok oplevelser den dag.
Da vi kom tilbage til campingpladsen, var vi godt trætte. David gav op, så snart hans hovedet rørte madrassen, så han havde vist også fået nok oplevelser den dag.
