Indlæg

Udgivet den

Helikoptertur til Grand Canyon

Efter at have udfyldt en masse papirer (vi er jo i USA…) tog BM og BF af sted med chaufføren, der skulle fragte dem til helikopteren. Vi havde bestemt os for at tage af sted i to hold, så David kunne blive på landjorden. Der var ingen grund til at have ham med ud at flyve. Han ville nok ikke sætte pris på det alligevel, og vi andre (især jeg – Astrid) kunne have fokus et andet sted, når ikke han skulle med.
Ca. 25 min. efter BM og BF var kørt op mod helikopteren, var det Michaels og min tur til at blive kørt derop. Vi havde David med i bilen, så han kunne blive ”overgivet” til BM og BF, når de landede igen. Oppe ved helikopteren tog vores chauffør (entertaineren Casey) et billede af os alle 3 med den landende helikopter i baggrunden. BM og BF kom ud af helikopteren – de smilte, og selvom der ikke var tid til meget snak, var det tydeligt, at de havde haft en god tur. David var klar til at køre tilbage til ranchen sammen med BM og BF efter at have sagt ”kopter” ca. 100 gange.
Michael og jeg skulle flyve sammen med to spaniere. Inden vi blev kørt op til helikopteren, var vi alle blevet vejet og havde fået instruktioner om, hvem der skulle sidde hvor. Der skulle jo helst være ligevægt i helikopteren. Uden at nævne et ord om, hvem der vejer hvad, fik Michael og jeg hver vores vinduesplads, mens vi havde en spanier mellem os og en på forsædet ved siden af piloten.
Den første del af helikopterturen var stille og rolig. Jeg tror, det tog en 5-8 minutter at flyve ud til Grand Canyon. Naturen var flot, og det var en hel almindelig flyvetur. Da vi nærmede os Grand Canyon, kunne jeg se et kæmpe kæmpe kæmpe kæmpe stort hul i jorden. Hvor stort kan ikke beskrives med ord. Da vi fløj ud over kanten, lukkede jeg øjnene – det var for sindsygt. Der var laaaaaaaangt ned. Altså virkelig langt ned, og når man lider af højdeskræk (som jeg…), så føltes det altså mega meget farligt. Langsomt fik jeg dog åbnet øjnene og kigget mig omkring. Spanieren mellem Michael og jeg var bange – faktisk så bange, at hun lige skreg en lille smule, men efterhånden som vi fløj hen over Grand Canyon, tøede hun op igen. Hun nåede dog aldrig at slappe helt af, og jeg kunne se, hun var meget lettet, da vi senere landede igen. Nå, men jeg fik altså åbnet mine øjne. Langt langt langt under mig kunne jeg se Colorado River (floden var brun…) og en masse klipper. Helt ubeskriveligt sindsygt…og smukt. Det kan overhovedet ikke sammenlignes med noget andet, jeg har set på mine rejser rundt omkring i verden. Imens jeg kiggede nysgerrigt omkring og fik taget nogen billeder, knipsede Michael løs med det store kamera. Jeg glæder mig bestemt til at se billederne, når vi får dem op på en computer. Michael har tidligere fløjet hen over Grand Canyon, så han fik ikke helt det samme sus i maven som jeg…men han havde efter sigende også en rigtig god oplevelse.
Vi fløj ned igennem Grand Canyon i 10-12 minutter, men det føltes som meget længere tid. Ind imellem troede jeg, at piloten ikke var helt klar over, hvad han lavede, og at han ville flyve ind i klippesiderne, men jeg tog selvfølgelig fejl… Han havde fuldstændig styr på det hele.

Efter ca. 25 minutter i luften landede vi igen sikkert på jorden. Det var intet mindre end en fantastisk tur – alle pengene værd og bestemt en oplevelse, der kan anbefales, hvis man kommer forbi de kanter.
Udgivet den

Grand Canyon Western Ranch

Efter at have set Hoover Dam kørte vi videre mod Grand Canyon Western Ranch, hvorpå vi på forhånd havde booket to overnatninger.
Ranchen havde vi fundet frem til vha. TripAdvisor. Den skulle ligge ret tæt på Grand Canyon West Rim og havde fået rigtig gode anmeldelser, så vi glædede os meget til opleve stedet og ikke mindst sove i en rigtig seng.
Vi ankom til ranchen omkring kl. 15. Da Michael ville tjekke os ind, blev han mødt af en meget langsom dame, der så absolut kun kunne håndtere én ting eller ét spørgsmål ad gangen. Michael var lidt mere end en anelse frustreret, da han kom tilbage til autocamperen med nøglerne til vores to træhytter. Det var dog ikke den store overraskelse, da det også havde været en langsommelig proces at reservere opholdet (ved selvsamme dame).
Træhytterne var rigtig fine og meget hyggelige. Ret westernagtige. Der var forskellige slags udsmykninger – horn fra tyre, indianertæpper, sengetæpper med cowboyer og meget mere. Det er svært at beskrive, men de var bestemt en rigtig positiv oplevelse.
For at få noget ud af dagen bestemte vi os for at spørge, om vi kunne komme på vores helikopterture samme eftermiddag. Helikopterturerne var en del af ”vores pakke” og bød på ca. en halv times flyvetur ud til, hen over og ned i Grand Canyon West. Vi kunne sagtens komme af sted med det samme.

Udgivet den

Hoover Dam

Tirsdag d. 6. september sagde vi farvel til Las Vegas. Efter 3 overnatninger og 2 hele dage i byen var vi alle enige om, at vi havde fået set og oplevet en masse, men at vi havde nok af larm, lys og mange mennesker, og at vi igen trængte til mere fredelige og rolige omgivelser.
Efter at have fyldt autocamperen med benzin og været i Walmart efter forsyninger (bl.a. vand, som der forsvinder rigtig meget af…) kørte vi ud af byen mod Hoover Dam.
Inden vi kunne komme helt hen til dæmningen, skulle vi inspiceres. To rangere tjekkede autocamperen for sprængstoffer, mennesker vi ville smugle over m.m. Dette tjek skyldes tildels, at vi ved Hoover Dam skulle fra Nevada til Arizona, men nok også, at dæmningen anses for at være et oplagt terrormål. Gode mennesker, som vi er, slap vi selvfølgelig igennem uden anmærkninger.

Hoover Dam er en flot ”prop” i Colorado River. Dæmningen er 221 meter høj og blev bygget i 1931-35. Utroligt, at man allerede dengang kunne skabe en så stor dæmning. Bag dæmningen er der skabt en 185 meter lang sø (Lake Mead), der fungerer som rekreativt område og vandreservoir for San Diego og store dele af det sydlige Los Angeles. Turbinerne i dæmningen yder 4 milliarder kWh om året, hvilket ifølge turistbogen rækker til en by på 1,3 millioner indbyggere (det er dog ikke nok til Las Vegas…). 

Det var – som stort set overalt på denne ferie – meget meget varmt ved Hover Dam. Så varmt, at vi bestemte os for at nøjes med at se på dæmningen fra afstand. Vi havde kørt over dæmningen og bestemte os hurtigt for, at det var for varm en gåtur. Det var midt i middagssolen, og vi skulle op af to stejle stigninger for at komme tilbage til autocamperen. Det er nogle gange forbundet med lidt udfordringer at køre i sådan en stor bil, når man skal se på sagerne. 

Udgivet den

Hvem vil være millionær?

Efter David var faldet i søvn, snakkede vi med Moster Stinna over Skype. BM og BF fik at vide, at alt står godt til både med deres bil og huset, og vi hørte nyt hjemmefra. Det var ganske hyggeligt at høre fra Moster Stinna, som i dagens anledning havde stillet vækkeuret til meget tidligt for at være sikker på at kunne fange os, inden vi gik i seng.
BM og BF var trætte, så Michael og jeg efterlod dem i autocamperen sammen med David. Vi gik på kasino, for hvem vil ikke gerne være millionær? Kort fortalt: Vi blev IKKE millionærer! Til gengæld brugte vi 40 dollars – 20 dollars af vores egne og 20 dollars for Kim (på sort i rouletten!). Det var Michael, der spillede. Jeg kiggede på og var supporter. Michael fik prøvet noget kortspil, terningespil og roulette. Så havde han ligesom også været lidt omkring. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle prøve bingo, men blev hurtigt enig med mig selv om, at det blev jeg højst sandsynligt ikke millionær af, så jeg lod være. Dog har jeg lovet mig selv, at næste gang jeg kommer til Las Vegas, så må det være bingotid.

Tilbage i autocamperen var klokken efterhånden blevet et godt stykke over midnat. Michael og jeg var meget trætte og mættet af indtryk. Det havde været en meget lang, men også en meget god dag.

Udgivet den

Davids dag

Mandag d. 5. september blev Davids helt specielle dag i Las Vegas.
Efter morgenmaden tog vi en taxa til kasinoet Excalibur. Kasinoet er bygget op over temaet middelalderen. Det ligner et stort eventyrslot – der er f.eks. en vindebro hen over en voldgrav samt tårne med fehatte-tage. Det er et utroligt gennemført eventyrslot. Selv inden i er der tegn på, at det er et eventyrslot, hvor man bl.a. kan se adskillelige riddere. Det var sjovt at se slottet. Selv David kiggede sig nysgerrigt omkring.

Fra Excalibur tog vi det gratis monorail (et lille tog) til kasinoet Mandalay Bay, hvor vi havde bestemt os for, at vi ville besøge deres akvarium Shark Reef. Vi var overbeviste om, at det ville være noget for David…og vi fik ret! Besøget var en stor succes, især David syntes, det var fantastisk. ”Se en fiiiiisk” blev der sagt en milliard gange. Akvariet har bl.a. to ”gennemgangsrør”, hvor man føler man går i vandet. Eller sådan da…man kommer i hvert fald ikke tættere på. Man er omringet af fisk og hajer og andre vanddyr. Vi brugte en times tid i akvariet, og vi fik set rigtig mange forskellige fisk (og givet high-fives til et par dykkere). Fantastisk, at der kan være et så stort akvarium i et kasino.

Turen gik videre til Luxor – et 30 etager højt kasino, der har form som en gigantisk pyramide. Pyramiden bevogtes af en imponerende sfinks (større end den originale i Egypten). Hotelkasinoet har 4400 værelser og har fået sit navn efter den egyptiske by, hvor man fandt Kong Tutankhamons grav. Oprindeligt var der en kopi af graven i naturlig størrelse i kasinoet, men den er blevet lukket. Nu er der i stedet skiftende udstillinger, pt. en udstilling om Titanic. Udstillingen gad vi ikke se. Til gengæld ville vi gå videre igennem de rullende fortove tilbage til Excalibur. Vi farede dog en lille bitte smule vildt og endte i stedet på en af Luxor-hotelgange. Det gjorde dog ikke noget, for så vi fik set pyramiden fra en helt anden vinkel.
På vej mod Excalibur, så vi på butikker og shoppede bl.a. nye solbriller. David tog sig en lur i klapvognen og var klar til leg, da vi nåede Excalibur. 
Excalibur er efter sigende et af børnenes favoritsteder, fordi kasinoet også rummer Fun Dungeon, hvor børn og andre barnlige sjæle kan spille sig til bunker af tøjdyr. Vi prøvede lidt forskellige i Fun Dungeon – David prøvede, at kastede bolde efter nogen ænder, der svømmede rundt. Det gik dog ikke så godt. Davids kastearm er endnu ikke fuldt udviklet, men han syntes, det var herresjovt, og det var det vigtigste. Jeg (Astrid) og BM prøvede en hop-i-sjippetorv-maskine. Det var sjovt, men det var vi nu hellere ikke særlig gode til. Michael prøvede et kæmpe Pac Man spil. Efter hans mening gik det ikke så godt, men jeg syntes nu, at det så ud til, at det gik rimelig godt. Derudover prøvede David også to karruseller. Det var succesoplevelser. Han grinede over hele femøren og vinkede og vinkede og vinkede, ikke kun til os, men til alle der gik forbi ham. Vi havde et par rigtig gode og hyggelige timer i Fun Dungeon. Vi fik dog (heldigvis) ingen tøjdyr med hjem.

For at fuldende Davids dag havde vi på forhånd bestemt, at vi ville spise aftensmad på Rainforest Café. En café/restaurant bygget op omkring et regnskovstema. Vi skulle dog gå et stykke for at komme til caféen – det gjorde dog ikke noget, for på vejen kom vi forbi både en 4-etagers M&Ms butik og en 2-etagers Coca Cola butik. Der blev shoppet chokolade og diverse souvenirs – især chokoladen har indtil nu været en rigtig god investering.
Rainforest Café var et godt valg. David kunne uden tvivl lide stedet. Vi gik rundt og så på alle dyrene og ind imellem kom der et uvejr, så restauranten blev mørk, og det begyndt at lyne. Vi fik selvfølgelig også noget godt at spise, så da vi forlod stedet var alle tilfredse.

Alle superturisterne var så småt blevet trætte (og det var da også gået hen og blevet aften), så vi bestemte os for at gå ned til Harrah’s for at tage shuttlebussen tilbage til Sam’s Town og vores autocamper.
Udgivet den

The Strip i dagslys

Søndag den 4. September blev brugt på at udforske noget af Las Vegas.
Vi havde en sløv start på dagen – det var jo weekend – og kom først med shuttlebussen kl. 10. Vi stod af ved Harrah’s, et af hotellerne/kasinoerne på The Strip og bestemte os for at se nærmere på kasinoerne i det område.
Først ”stop” var Venetian, hvor vi så imponerende kopier af Dogepaladset og Klokketårnet i Venedig. Vi kørte med det rullende fortov over Rialtobroen, besøgte Markuspladsen med fortovsrestauranter og stjerneoplyst nattehimmel døgnet rundt og så gondoler, der skvulpede rundt i klorvand, mens gondoliererne stagede sig frem ved at trykke foden mod speederen. Vi tog ikke en tur i en gondol – prisen var ret høj, 30 dollars pr. person for en ganske kort tur. Det var vi alligevel for nærige til. Kasino Venetian har godt 4000 værelser og har kostet godt 10 mia. kr. Det er en imponerende bygning – flot udsmykket og ligner rigtig godt det rigtige Venedig.

Vi spiste frokost på Outback Steakhouse – hot wings, baby-back ribs og burger stod den på! Lækker mad og i rigelige mængder. Alle var tilfredse og blev mætte.


Bagefter gik vi på Caesar’s Palace, der blev opført i 1966. Kasinoet bragte os tilbage i tiden til Cæsars palads i Rom – det var rigt udsmykket med romerske statuer og ikoner. Her fandt vi også butikscentret Forum Shops, som efter sigende er byens bedste forretningsarkade. Der var forretninger i tre etager. Vi så bl.a. Hugo Boss, Louis Vuitton, Christian Dior, Pandora og mange andre butikker. I den ene ende af forretningsarkaden så vi springvandet Fall of Atlantis Fountain, der hver time blev forvandlet til et show om den sunkne by Atlantis. Imens vi var i en souvenirshops, gik showet i gang. Michael og David gik ud for at se showet, men David var mere interesseret i at se på akvariet, der var rundt om springvandet. Sjældent har han så mange gange i træk sagt: Se en fiiiiiiisk!
På vej ned mod Treasure Island gik vi forbi en karikaturtegner. Michael og jeg (Astrid) bestemte os for, at vi alle 3 skulle tegnes, så vi kunne få noget spas til væggen. Michael blev tegnet først, derefter mig og til sidst David. Michael snakkede politik med tegneren, der var stor fan af Donald Trump. Ifølge Michael var det på den ene side imponerende at høre hans udlægning af situationen og på den anden side lidt skræmmende. Med mig snakkede tegneren om hans familieære rødder i Tyskland, men som Michael siger, så mener stort set alle amerikanere, at de har familieære rødder i Europa. Jaja, Europa er et imponerende land! David var (som han plejer) utålmodig – det der med at blive tegnet er åbenbart ikke lige ham. Vi måtte finde Rasmus Klump-filmen frem for at få ham til at blive siddende. Til gengæld fik Michael og jeg så en rigtig fin tegning med hjem…
Tiden var blevet knap, og vi bestemte os for at tage shuttlebussen hjem til Sam’s Town. Michael og jeg skulle hjem at have David fodret af og gjort klar til natten, inden vi sammen skulle ind og se Las Vegas by night.
Vi sagde godnat til David, BM og BF og tog shuttlebussen til Downtown Las Vegas (Freemont St.). Vi så gaden, hvor det hele startede. Masser af lys, lyd og mennesker. Jeg (Astrid) lå især mærke til The Freemont Street Experience – en sip-line (svævebane) fra den ene ende af gaden til den anden. Puha, ikke lige noget for mig, men helt sikkert det helt rigtige, hvis man er til fart og lidt spænding. På Freemont Street rendte vi også ind i flere Elvis’er, Chippendales, Minions, indianerhøvdinge og mange flere. Det er åbenbart der, man møder de kendte!
Efter Freemont Street tog vi en taxa op til The Strip. Vi blev sat af ved Bellagio, hvor vi skulle se det gratis show Fountains of Bellagio, der foregår på en stor kunstig sø til over 200 mio. kr. 5000 lys retter keglerne mod et imponerende springvandsshow med 16 vandkanoner, der kan skyde vandet næsten 150 meter op i luften. De akkompagneres af 1200 andre små og store vandkanoner, som danser til rytmen af en række hitsange. Der var rigtig mange mennesker, der skulle se det imponerende show – et must see i Las Vegas.

Derefter gik vi en kort tur rundt på The Strip. Vi hyggede os og nød at være afsted uden den lille superturist David, BM og BF, som ellers ikke er dårlige rejsekammerater. Vi var ret trætte efter en lang dag, hvor vi havde gået godt 13 km, så vi tog den sidste shuttlebus tilbage til Sam’s Town.
Udgivet den

Bonusinfo om Las Vegas

Ifølge turistguidebogen er Las Vegas det vildeste, mennesket har bygget siden Babelstårnet. Her burde efter naturens love kun leve nogle få krybdyr, men der bor nu over 2 millioner mennesker i det samlede byområde omkring Las Vegas.
I 1990’erne og 2000’erne var der et gigantisk byggeboom i Las Vegas, hvor man på The Strip skabte temakasinoer som Treasure Island, Excalibur, Luxor, Paris, New York og mange andre. Bellagio og Wynn Las Vegas har indtil videre været de dyreste temakasinoerne at bygge, hhv. mere end 10 mia. og 16 mia. kr. har de kostet.
Der er gratis underholdning af Hollywood-dimensioner langs The Strip, bl.a. vulkanudbrud hver time (Kasino Mirage), sørøvershow (Treasure Island) samt en imponerede sø og en hær af vandkanoner (Kasino Bellagio).
Las Vegas har mere end 150.000 hotelværelser – flere end nogen by i verden. Det årlige besøgstal ligger på omkring 40 millioner. I gennemsnit opholder de sig i byen 3,3 dage og bruger 2700 kr. alene på spil. De spiller så mange penge op, at kasinoerne i Las Vegas-området årligt betaler over 50 mia. kr. i spilleskat om året.

Udgivet den

3 på aftentur

Efter turen i poolen og et lille hvil fik BM og BF lige pludselig travlt, da vi (BM, BF og Michael) skulle afsted til Las Vegas ”centrum”. Det viste sig, at shuttlebussen kørte om 20 min, så vi skulle være hurtigt færdige. De fik hurtig ordnet lidt praktisk og fundet de ting, de skulle have med, og så gik det ellers afsted.

Vi startede med at tage til Downtown Las Vegas (Freemont St.), som er den ”gamle” del af Las Vegas, hvor det hele startede. Det er rigt udsmykket med masser af gamle neonrør og glødepærer på facaderne og er bestemt et besøg værd. Vi brugte en god halv time i området, inden turen gik hastigt videre til The Strip for at se på den nyere del af byen. Vi besluttede at tage en taxa, da den bus vi fandt stoppede 10(!) gange mellem Freemont St. og Bellagio, hvor vi skulle se springvandsshowet. Det var en hæsblæsende tur med en taxachauffør, der havde en meget ”åben” fortolkning af færdselsloven, herunder hastighedsgrænser, overhalinger, lyssignaler m.m. Vi nåede det lige til showstart, så BM og BF fik en Las Vegas must-see oplevelse med i bagagen.

Da den sidste shuttlebus tilbage til Sam’s Town gik lidt over kl.21, havde vi desværre ikke så meget tid til at udforske andet end området omkring Bellagio. Vi bevægede os med rolige, men bestemte skridt over mod Harrah’s igennem det mylder af mennesker, der også mente, at de skulle opleve Las Vegas om aftenen. Vi nåede bussen i god tid, og BM og BF var ”mættet” af indtryk og var klar til at komme hjem og putte i autocamperen.

Udgivet den

Næste stop Las Vegas

Så blev det lørdag d. 3. september. Der er maks. feriestemning her – jeg (Astrid) måtte kigge i kalenderen for at se, hvilken dag det egentlig var. Ingen af de andre havde holdt styr på det heller…og egentlig er det også helt ligegyldigt, men af en eller anden grund ville jeg lige tjekke, om det var weekend nu.
Vi vågnede til en hed morgen i Furnace Creek – 30 grader stod temperaturen på allerede kl. 6. Autocamperens aircondition havde kørt hele natten, så vi havde ikke mærket til varmen, men så snart vi åbnede døren ud, var der ingen tvivl.
Ret hurtigt var vi enige om, at vi skulle se at få tøj på, spise morgenmad og pakke ”bussen”, så vi kunne komme ud af Death Valley igen. Inden vi tog afsted, var jeg dog ude ved vejen for at se solopgangen i ørkenen. Det var et flot syn og en anderledes at sidde og se solen langsomt titte op over bjerget og pludselig være helt fri. Efter solopgangen gik temperaturen fra at være lun til at være varm.
Allerede kl. 7.30 var vi klar og havde tanket både benzin og kaffe – autocamperen satte det hurtige hjul forrest og var på vej mod Las Vegas. GPS’en sagde, at det var en køretur på omkring 3 timer. Vi stoppede et par gange undervejs for at tage billeder af de uendelige veje, der ser ud til at de køre ud i ingenting. Imponerende syn! Og da vi var kommet forholdsvis tidligt af sted, var der stort set ikke andre biler på vejen.
I takt med vi kom tættere på Las Vegas, ændrede naturen sig. Bjergene var knap så høje og i andre farver, og der var flere grønne beplantninger. Stadig meget gold landskab, men anderledes end Death Valley. Vi så en kit fox (ræv), overhalede to cykellister og besøgte et supermarked undervejs.

Pludselig kunne vi skimte Las Vegas i horisonten. Det så godt ud!
Udgivet den

Sam’s Town, Las Vegas

Vi kørte igennem Las Vegas og endte ved Sam’s Town, hvor vi har booket 3 overnatninger. Autocamperen er parkeret i forreste parket ca. 50 meter fra stedets pool.
Sam’s Town er et sted med to campingpladser og et hotel, der selvfølgelig har sit eget 133.000 m2 store casino, biograf med 18 sale, 56 bowlingbaner, en masse spisesteder, en shuttlebus ind til ”centrum” og meget mere. En helt lille by i byen!
Vi ankom til campingpladsen lige omkring frokosttid. Temperaturen var ganske human. Omkring de 25-30 C. David var overgearet og ikke i nærheden af at være træt, så i stedet for at forsøge at tvinge ham til at tage en lur, bestemte vi os for at kigge nærmere på hotellet og ”de mange faciliteter”.

Det viste sig, at der inde i hotellet også er noget, de kalder Mystic Falls Park. Et stor område med ”natur”, inkl. vandfald, åer, udstoppede dyr og lignende. David var meget fascineret, og det var vi andre for den sags skyld også. Måske ikke lige Michael, men han har været så mange gange i Las Vegas, at det for ham ikke var noget særligt. Det tog noget tid at få David med videre. Han kunne vist have stået der i flere timer…

Vi fandt en buffet-restaurant, hvor vi kunne spise for 8 dollars pr. person (på nær David, som var under halv pris). Buffet’en var rigtig stor (Michael siger dog, at de findes meget større…). Der var salater, supper, mexicansk mad, asiatisk mad, amerikansk mad og meget mere. Og nå ja, så var der en dessert-buffet med kager (rigtig mange kager!) og mange forskellige slags is. Jeg (Astrid) overvejede, om jeg skulle springe det rigtige mad over og kun spise fra dessert-buffet’en, men fornuften overvandt lysten, og jeg spiste en anelse rigtigt mad, inden det blev til to kager og noget is. BM fik også kun en anelse rigtigt mad, inden hun gik i krig med dessert-buffet’en. Hun nøjedes dog ikke med to kager, men nåede op på 5 kager og dertilhørende is…men så var hun efter sigende altså også ret mæt.

Efter frokosten gik vi på indkøb i Walmart (supermarked lidt a la Bilka bare meget større), hvor vi fik købt lidt småting og noget tøj til David. Imens vi var på handlen, tog David sin middagslur i klapvognen (en ret sen én af slagsen) – dejligt, fordi vi så fik ro til at shoppe og træls, fordi det resulterede i, at han ikke faldt i søvn før kl. 20.40. Mere om det senere…
Tilbage på campingpladsen hoppede vi i poolen. Dejligt forfriskende og ren feriestemning. Det var lige, hvad vi trængte til efter en ret varm dag på farten.

Hen ad mod aften tog Michael, BM og BF shuttlebussen ind til Las Vegas ”centrum”, men David og jeg (Astrid) blev i autocamperen. David og jeg hyggede os med Davids nye Thomas Tog puslespil, sang Thomas Tog-sangen rigtig mange gange og kiggede i bøger. Vi puttede os i sengen – jeg blundede lidt, mens David lå og lavede gymnastiske øvelser for ikke at falde i søvn for hurtigt. Da han endelig var faldet i søvn kl. 20.40, kunne jeg gå ud i autocamperens ”køkken” og sætte mig ved spisebordet og nyde freden og ro, indtil de 3 andre kom hjem ved 22 tiden.

Drevet af WordPress