Indlæg

Udgivet den

100-vis af søkøer og en varmblodig bydel

Fra torsdag d. 30. januar til i dag, fredag d. 31. januar, overnattede vi i den lille by Titusville, som ligger tæt ved Kennedy Space Center.

Det var et helt fint hotel. Noget pænere end “Det Brune Hotel” i Orlando. Vi sov i en stor king size bed og spiste på den lokale diner, Denny’s. Dineren var ikke speciel fancy, men maden var god…og portionerne var selvfølgelig store. Michael fik deres dobbelt cheeseburger med pommes frites, mens jeg (Astrid) forsøger at køre den sunde linje (det er slet ikke nemt her…) med en lækker prime rib cobb salad.
I dag forsøgte vi at komme tidligt afsted fra hotellet. Vækkeuret ringede kl. 7.15, men da vi åbenbart er i maks. ferie-mode, kom vi først afsted kl. 10-10.30. Vi prøvede da i det mindste…(meeeen vi skal vist øve os lidt!)
Vi kørte væk fra Titusville (Floridas østkyst) mod Apollo Beach (Floridas vestkyst). En tur, der tog ca. 2 timer. Undervejs kørte vi bl.a. igennem den lille by Christmas, hvor vi både så juletræer, nisser, kirker og ikke mindst faldefærdige trailers/mobile homes. Efter min mening (Astrid) var det tydeligt, at disse mobile homes blev beboet af trailer trash…det lignede nemlig det, jeg har set i TV!
Vi ankom til Manatee Viewing Center ved Apollo Beach omkring middagstid. Her regnede det minsandten også, men det stoppede ikke de to superturister, der havde sat sig for, at de skulle spotte søkøer. Der var opsat en platform, så man kunne komme tættere på og få et bedre overblik over de 100-vis af søkøer, der var i vandet. Grunden til, at der var samlet så mange søkøer netop der, var det nærliggende kraftværk, der udleder det varme kølevand fra deres produktion i floden. Da søkøer er meget glade for varmt vand, er de fast inventar i floden fra november til april. Det var slet ikke svært at spotte søkøer. Der var så mange af dem, at vi næsten ikke troede vores egne øjne. Pga. regnen tog vi kun billeder med det vandtætte kamera, så I må vente med at se billeder.
Herefter kørte vi mod Tampa-bydelen Ybor. Ybor er Tampas varmblodige latinamerikanske kvarter, hvor man finder cigarfabrikker, salsa-barer, restauranter m.m. Det er en rigtig hyggelig bydel… bygningerne er gamle, men velholdte, og der kører en sporvogn rundt. Vi fik frokost på en mexikansk tequila-bar, hvor vi fik all-you-can-eat sizzling fajitas til den nette sum af 10 $ pr. person. Det smagte super godt, og det var bestemt noget, vi kunne bruge. Imens vi spiste, holdte det op med at regne, så efter maden gik vi en længere tur rundt i byen. Vi rendte bl.a. ind i en masse høns, som legede på jernbanen. Derudover var vi inde i en 5 $ butik, hvor vi fandt de fineste tasker til Astrid. 
Efter rundturen i Ybor ville vi en tur ind til downtown Tampa, da der ifølge Lonely Planet er en flot gåtur langs floden. Vi kørte rundt og rundt, men fandt desværre ikke andet end lukkede parkeringsområder. Til sidst gav vi op og kørte i stedet mod det hotel, hvor vi har planlagt at være de næste to nætter. Så nu er vi på Super 8 i nærheden af byen Clearwater…

Udgivet den

Kennedy Space Center

I går (torsdag d. 30. januar) forlod vi Orlando og “Det Brune Hotel” og kørte mod Cape Canaveral og Kennedy Space Center – en køretur på godt en times tid.

Kennedy Space Center (KSC) er en af Floridas helt store attraktioner. Det er her Amerikas rumfartsprogram NASA udvikler, tester og affyrer deres rumraketter. Vi havde begge glædet os rigtig meget til at se rumraketter og NASAs område, og vi blevet IKKE skuffet. Selvom entrebilletterne til KSC og den guidet bustur rundt i NASAs område løb op i 190 $, var det alle pengene værd! Det var en fantastisk dag…spændende, interesant, underholdende, storslået, lærerig og en masse andet. Der var faktisk så meget at se og gøre, at vi ikke nåede det hele! Kommer vi forbi en anden gang, skal vi derind igen… 🙂

KSC opleves på to måder: Visitor Complex, hvor man bl.a. finder udstillinger, rumdragter, Rocket Garden, 3D-film og restauranter, samt en 2-3 timers guidet bustur ud i NASAs område, hvor man bl.a. kan se den høje Vehicle Assembly Building (hvor rumraketterne klargøres), en affyrringsrampe og Saturn-V-Centret. KSCs område er 140.000 acres og er lige så stille blevet udbygget gennem årene. Den seneste tilføjelse til Visitor Complex er den største og mest populære udstilling af rumfærgen Atlantis. 

Vi kiggede os lidt omkring Rocket Garden, hvor vi kunne få en fornemmelse af størrelsesforholdene på de forskellige raketter og se, hvor lidt plads astronauterne egentlig havde at gøre godt med. Vi havde ikke så meget tid inden vore bustur, så vi besluttede at få lidt at spise inden turen og gemme hovedattraktionen til sidst. Vi kunne godt se, at vi nok ikke nåede det hele, så IMAX biografen og det lokale dyreliv blev valgt fra og må vente til næste gang, vi er på de kanter.

Vi valgte den bustur, der hed “Mega Tour”. Med på busturen var 43 andre turister og guiden Jeffrey. Det blev hurtigt tydeligt, at Jeffrey vidste rigtig meget om KSC, NASA og hele historien bag. Han var meget informativ og kunne hurtigt svare på alle slags spørgsmål, f.eks. ville en ca. 11 årig dreng fra Australien gerne vide, hvordan man bliver astronaut, og hvad man tjener i det erhverv. Vi kan afsløre, at det ikke er for pengenes skyld, at man skal blive astronaut. Afhængig af uddannelse, rang og anciennitet tjener astronauter et sted mellem 70-140.000 $ om året, og efter at de er blevet optaget som astronauter, går der 5-6 år med uddannelse, før de kommer ud i rummet. Idet NASA ikke længere affyrer fra KSC, er et af de vigtigste kriterier for at komme afsted, at de lærer russisk. Alle amerikanere, der skal ombord på den internationale rum station (ISS), bliver nemlig sendt op fra Rusland. Det koster i omegnen af 70 mio. dollars at sende en amerikaner ud i rummet og retur, hvilket tilsyneladende er billigere end at gøre det selv. De er dog igang med at bygge et nyt koncept til opsendelsen af 4 astronauter ad gangen, som hedder Orion-programmet. Det bygger på teknologien fra Apollo-missionerne og vil også være raketbaseret med en kapsel til astronauterne. Vi fik ikke helt fat i, hvad de skulle lave i rummet, men de kommer først afsted engang i 2017, så vi finder nok ud af det til den tid.

Det første stop på busturen var en udsigtpunkt med view ud over alle affyringsramperne på den anden side af en stor bugt ca. 5-7 mil væk. Desværre var der så tåget, at vi ikke kunne se noget, så vi kørte hurtigt videre med bussen igen.

Andet stop på busturen var straks mere spændende. Vi kom til den mest ikoniske bygning på hele området…Vehicle Assembly Building – en usandsynlig stor bygning, der bliver brugt til at samle rumfartøjerne, inden de bliver affyret. Bygningen er 160,3 m høj og har en indvendig volume på 3.665.000 m3. Den blev bygget i 1966 og er det sidste sted alle rumfartøjerne forlader, inden de bliver fragtet ud til affyrringsrampen med ca. 0,5 mil i timen på et kæmpe bæltekøretøj. Det amerikanske flag, der er malet på facaden, er 21 etager højt, og stjernerne i flaget er ca. 2 meter i diameter. Adgangen for offentligheden til bygningen bliver lukket om ca. 3 uger, da de er ved at forberede ombygningen til den nye Orion-raket, så hvis I skal nå at se den, har I lidt travlt! Det vides ikke, hvornår eller om bygningen nogensinde bliver åbnet for offentligheden igen.

Tredje stop på busturen var ude ved selve affyrringsrampen, hvor vi blev lukket ud i området lige under rampen, hvor al varmen bliver ledt væk fra selv raketten. Umiddelbart inden affyring bliver der lukket ca.1.000.000 liter vand ud på ca. 1 minut. Det sker for at virke dæmpende på de voldsomme kræfter, raketten skubbes afsted med. Det er det vand, der bliver til de hvide skyer, man kan se, inden raketten letter, da en stor del af det fordamper i den over 2.000 grader varme udstødning fra raketten. De menneskeskabte strukturer bar da også præg af at have været svedet af en del gange, mens naturen er grøn og frodig igen ca. 2-3 uger efter en opsendelse.

Sidste stop på busturen var et museum dedikeret til Apollo/Saturn V-projekterne, dvs. sidste generation af rumrakettern, inden de blev afløst af rumfærgerne. I bygningen har de bl.a. udstillet Apollo 19, som  er én af 3 raketter, der desværre aldrig kom ud at flyve pga. nedlukningen af Apollo- programmet. De to andre rumraketter er udstillet i hhv. Houston, Texas og Huntsville, Alabama. Besøgte i museet blev dog en kort process, da vi var ved at løbe tør for tid og stadig manglede at se hovedattraktionen – rumfærgen Atlantis – inden parken lukkede. Vi nåede dog både at se Apollo 19 og røre ved månen, inden vi forlod bygningen.

Vi skyndte os tilbage til Visitor Complex, så vi kunne komme til at se udstillingen med den pensionerede rumfærge Atlantis. Atlantis fløj sin sidste tur i juni 2011, og den er nu blevet sendt på pension efter at have fløjet omkring 45 missioner. Det var meget spændende at se rumfærgen up close og få et indtryk af, hvor stor den egentlig er, og hvor lidt plads der egentlig er inde i den. De havde lavet en masse opstillinger med, at man kunne sidde i cockpittet, se hvordan de gik på toilettet, skulle arbejde uden for rumfærgen osv., hvilket var meget interressant. Astronauterne har skulle forholde sig til helt andre forhold, end vi er vant til her på jorden, og de har samtidig måtte kæmpe for at deres kroppe ikke gik til pga. muskelbelastninger. I samme bygning prøvede Michael også udstillingens Shuttle Launch Simulator, som er designet til at give besøgende en oplevelse af, hvordan det føles at sidde i en rumfærge, når den affyres og lander. Det var en god og spændende oplevelse, som Astrid desværre gik glip af.

Vi havde en super god dag og kan kun anbefale andre, der skal til KSC at sørge for at være der, når stedet åbner for der er masser at se og opleve. Vi kunne sagtens have brugt 2-3 timer mere. 😉

Udgivet den

Timeshare og SeaWorld

Efter at have kigget lidt rundt i byen og orienteret os om de rigtig mange tilbud, der var på billetter til SeaWorld, besluttede vi os for at købe billetterne ved skranken opstillet på vores hotel. Det viste sig at være klart de billigste billetter (men ikke uden grund), da de var sponsoreret af et firma, der forsøgte at sælge timeshares i deres hotelkompleks et lille stykke væk fra, hvor vi bor. Billetterne blev købt med den betingelse, at vi skulle høre på en sælger og blive vist rundt på deres område, hvilket ville tage omkring 1,5 time. Vi valgte at tage det med som en oplevelse, samtidig med at vi selvfølgelig omhyggeligt sikrede os, at vi ikke sagde ja til noget undervejs! Om ikke andet, så var der morgenmad inkluderet i prisen for billetterne! 😉

Det var et ganske fint resort, de havde fået banket på benene, men vi måtte desværre ikke tage billeder (medmindre vi købte noget!), så I må tage vores ord for det. Deres sælger var ganske flink, og vi kunne tydeligt høre, at han havde øvet sig mange gange på hans salgstale. Omend han argumenterede godt for sagen, sagde vi pænt nej tak og fik vores billetter til SeaWorld. Det var lidt overvældende så mange mennesker, de havde igennem samme smøre, som vi fik. Et forsigtigt bud er, at der var omkring 100 mennesker der samtidig med os. Vores sælger påstod, at de solgte til hver fjerde, der fik præsentationen, og at de solgte omkring 50 timeshares om dagen til et sted mellem 10 og 40.000 $, hvilket må siges at være en god omsætning. Men med de mange sælgere og alt den mad, der skulle betales, skulle der nok også nogen penge i kassen. 🙂 

Omkring frokosttid var vi færdige med “salgstalen”. Vi besluttede os derefter for at køre direkte til SeaWorld og hilse på spækhuggeren Shamu, som er parkens helt store trækplaster. 

Vejrguderne var desværre ikke helt med os i dag, da temperaturen ikke var meget mere end 8 -10 grader det meste af dagen. Det var ikke helt det, vi havde sat næsen op efter, da vi tog afsted, men vi vidste godt, at de bedre temperaturer er længere sydpå. Det var både godt og skidt, at der var koldt. Godt, da der så ikke var så mange mennesker i SeaWorld, men skidt, da vi mest har pakket til varmere temperaturer! SeaWorld var ret skuffende overordnet set, da der ikke var så meget at se på og flere ting var lukket pga. vedligehold. Vi fik set spækhuggeren Shamu, nogle søde delfiner, søløver, pingviner mv., men med al den plads parken har til rådighed, var der meget få aktiviteter/sights og rigtig meget stiareal og åbne områder. 

Efter SeaWorld spiste vi en sen mexikansk frokost og tog derefter hjem på hotellet for at få varmen. Hen omkring aftensmads tid kørte vi en tur ud til Premium Outlet Store for at se på sager. For en gang skyld brugte vi dog ingen penge.

Nu ligger vi under dynen og ser frem til i morgen (torsdag d. 30. januar), hvor vi skal i Kennedy Space Center…



Udgivet den

Astrids indtryk af USA – en fortsættelse!

Efter at have været i landet i to dage udvider jeg (Astrid) nu min liste med generaliserende indtryk:

Bilerne er store, og der er rigtig rigtig mange af dem – Dette understøtter min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Cykler findes ikke her i landet. Dog findes der motorcykler! – Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
Skal man lave noget, hvor man eventuelt måske kan komme lidt til skade, skal man fraskrive sig alle rettigheder og muligheder for at sagsøge stedet – Helt forståeligt, efter alt det man hører i medierne derhjemme. Det er jo en meget dyr fornøjelse at blive sagsøgt her.
Alt er stort, større eller størst – Ja ja, småt kan så absolut ikke gøre det her…
De er gode til at markedsføre turistatrraktionerne – Absolut ikke overraskende, at de har en tendens til at smøre ekstra tykt på…
Man holder meget lang tid for rødt lys – Amerikanerne er nu egentlig tålmodige nok…
Landet går IKKE ned på parkeringspladser – Dette understøtter endnu en gang min teori om, at amerikanerne hellere vil køre end gå.
De går IKKE ned på shoppingcentre, spisesteder m.m. – Mulighederne for at bruge penge er enorme!
Der findes ikke mange med parfumeallergi (eller også handler de et andet sted) – Produkter (f.eks. shampoo) uden parfume er stort set ikke til at støve op…
Det var alt for denne gang. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vender tilbage på et senere tidspunkt… 🙂

Udgivet den

Downtown Disney

Tirsdag bød også på en tur til Downtown Disney, som er Walt Disney Worlds underholdningstilbud efter mørkets frembrud. Det er et forholdsvis stort område med alt fra shopping, biograf og shows til spisesteder og barer.

Vi brugte tiden i den del af området, der kaldes Marketplace. Marketplace er stedet for shopping af alverdens Disney-ting. Bl.a. finder man her den største Disney-butik i verden samt en stor LEGO-butik.
Den første butik, vi besøgte, var den store Disney-butik….og den var virkelig stor! Og sjovt nok også MEGET besøg af børn i alle aldre. Der var meget at se på, og selvom vi ikke købte noget, var det en sjov tur rundt i noget af butikken – vi opgav at se det hele, da der også skulle være energi til en videre tur rundt i området. Vi gik videre og besøgte bl.a. en butik med Disney-julefigurer og andre julesager. Selvfølgelig var vi også på besøg i den store LEGO-butik – man er vel dansker og et legebarn indeni? 🙂 Fantastisk at se, hvad man kunne få i LEGO i den butik. F.eks. kunne man bygge Operahuset i Sydney, Maersk-skibet Triple E, Det Skæve Tårn i Pisa, Eiffeltårnet i Paris og Det Hvide Hus i Wassington. Man kunne naturligvis også få alt det “almindelige” LEGO, som vi oftest ser i Danmark. Godt, vi har begrænset plads i kufferterne, for ellers havde Michael vist købt en del LEGO med hjem! 
Vi så langt fra alt i Downtown Disney, men det var spændende at se det, vi så. Havde vi (især Astrid) haft mere energi, var vi gået en længere tur i området, men for at være friske til i dag – onsdag d. 29. jan. – gik turen tilbage mod hotellet ved 21-tiden.
Udgivet den

Michael i frit fald

I og med tirsdag var afsat til at få ordnet lidt praktisk shopping, så var der ikke så meget planlagt, hvilket gav mulighed for lidt ekstra spas. 🙂 I et lokalt turistblad så vi en reklame for iFly, der er en indendørs sky-diving oplevelse, som de så fint kalder det herovre. Det har jeg (Michael) altid haft lyst til at prøve, så da muligheden bød sig, slog jeg til! Inden jeg fik lov til noget som helst skulle jeg dog frasige mig samtlige rettigheder til at sagsøge dem, og skulle jeg dø undervejs, var det bare mit eget problem – det var åbenbart en del af oplevelsen! 

Efter at have gennemgået den obligatoriske træning med vores meget laid-back surfer-dude instruktør var det på med sikkerhedsudstyret og så ellers bare kaste sig ud i det! Det var en vild oplevelse og helt sikkert ikke sidste gang, jeg prøver det! Man skulle lige finde sine pejlepunkter og den første tur var meget kaotisk og desorienterende, hvor den anden tur var lidt mere spas! Astrid tog en masse billeder og en video, som nok bliver lagt op en gang, vi er ved en computer. Indtil videre må I derfor nøjes med et par billeder af mig i min super sexede sparkedragt og med mit sikkerhedsudstyr, som jeg naturligvis skulle have på. 


Udgivet den

Shopping

Morgenmaden på hotellet viste sig at være spiselig, men så absolut samme standard som hotellet: Bagels, cornflakes, appelsiner, appelsinjuice og koffeinfrikaffe! Nå ja og så mælk, smør og “syltetøj”. Men så var der altså heller ikke andet…

Vi havde på forhånd aftalt, at den første dag i Orlando (tirsdag d. 28. jan) skulle være en stille og rolig dag. Derfor tog vi efter morgenmaden på shoppingtur til Florida Mall. Muligheden for diverse indkøb var bestemt til stede, da indkøbscentret har ca. 350 butikker. Vi var på jagt efter en GPS og et simkort til iPad’en, men endte med at have købt lidt mere end planlagt. 🙂 
I indkøbscentret fandt vi flere interessante butikker. For Michael bl.a. en stor Apple-butik, en Bose-butik og en Best Buy-butik (lidt a la Elgiganten). For Astrid en butik fyldt med flip flops! Derudover var der en M&M’s butik, som var den sjoveste butik i hele indkøbscentret. Sikke meget man kunne få med M&M’s på – der var tøj i alle afskygninger, krus, kopper, glas, spil, legetøj, magneter m.m. Og så kunne man selvfølgelig få chokolade i alle mulige farver og med forskellig smag. Vi købte bl.a. noget chokolade: M&M’s i mørk chokolade, saltede, pebermynte og med mandler. Weeeee…det kunne vi godt lide, men begrænsede os til 200 gram. Nam nam!

Udgivet den

Astrids første indtryk af USA

Det er (som de fleste sikkert ved) min – Astrids – første tur til USA. Her er mine første indtryk…måske lettere generaliserende!

Der er varmt – JUBIIIIIIII!
Der er høj luftfugtighed – Okay så. Det er i orden, når bare der er varmt!
Kørestolene, som de henter folk med, ved flyet, er store – Hmm…måske er amerikanere virkelig større end europæere!
Det er et pommes frites land – Første lugt i lufthavnen (foruden parfume) var pommes frites!
Bilerne er store – Tjek. Det gælder også den, vi kører i (selvom den nu nok ikke er så stor endda – Michael siger i hvert fald den er lille)!
Man skal betale vejpenge hele tiden – Det vil jeg ikke have til DK!
Der er lys og larm overalt – Hmm…på det område er jeg nok mere til natur!
Man kan spise ude på alle tider af døgnet – Ikke underligt, at folk så spiser for meget!
Hotelværelser og senge er mega store – I vores værelse er der i hvert fald plads til 4!
Maden smager ikke så godt – Første måltid var for mig ingen succes, men Michael var tilfreds!
Boneless Chicken Wings er det sammen som kylligenuggets – Bevares faconen er en anden, men ellers det samme!
Der findes en milliard muligheder som turist (store og små turistattraktioner, shopping m.m.) – Vi kunne sikkert godt bruge 14 dage bare her i Orlando!
Hmm…tror, det var det indtil videre, men vi har jo heller ikke været her så længe endnu… Fortsættelse følger!

Udgivet den

Det brune hotel…

Lige en kort beskrivelse af vores første hotel på turen. Hotellet lader til at være bygget i 70’erne, hvis man skal dømme ud fra farvesammensætningen, interiør og slid på bygningen. Som I kan se på billederne nedenfor lever vi en skønsom blanding af brune og gyldne nuancer, der ikke helt er på linie med den skandinaviske stil. 🙂 Badekarret har fået en lap eller to og aircondition-enheden er ved at falde fra hinanden, men den virker! 🙂

Hotellet består af fire huse i 3 etager med svalegang ude foran i bedste USA hotel/motel byggestil. Der er heldigvis gode parkeringsmuligheder, så vi ikke behøver at sætte bilen et eller andet skummelt sted. Hotellet er dog så moderne, at det har ganske velfungerende WiFi, som vi nyder godt af. Nu skal vi snart til at teste morgenmadsbuffeen, som vi ikke har de store forventninger til, eftersom den indgår i værelsesprisen. Om ikke andet, så må vi finde tilbage til den IHOP (International House Of Pancakes) som vi kørte forbi igår aftes på vej hertil. 🙂 
Udgivet den

Billund – Frankfurt – Orlando

Under helt normale omstændigheder havde jeg (Astrid) nok ikke skrevet noget om flyrejsen, men vores tid undervejs denne gang var heller ikke helt normal. 🙂

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, brugte vi en del af tiden i Billund Lufthavn på at se på verdensstjerner fra det spanske håndboldlandshold. Dette fortsatte i flyet mod Frankfurt… Det spanske håndboldlandshold, trænere m.m. samt enkelte personer fra den franske håndbolddelegation var med flyet. Selv manden, der sad ved siden af Michael, var en eller anden håndboldgut. Han havde nemlig lige som mange af de andre et officielt navneskilt fra håndbold-EM på tasken. Ja ja, kom ikke her og sig, at vi aldrig mænger os med de kendte… 🙂 Rejsen til Frankfurt gik godt. En lille forsinkelse var der ud af DK, men heldigvis ikke mere, end at vi sagtens (havde 1 time i Frankfurt) kunne nå fly nr. 2 mod Orlando. Dog var vi lidt bekymret for om bagagen også kunne nå det…
Til de interesserede kan jeg som bonus nævne, at der hverken var sne eller koldt i Frankfurt, så I behøver ikke tage så langt væk som os for at slippe for det dårlige vejr!
Frankfurt – Orlando var der så vidt vi observerede ingen kendte med. Det gik hurtigt op for os, at flystandarden ikke er så høj hos Lufthansa (som vi fløj med denne gang),  som den er hos Quantas og  Emirates, som vi fløj med til Australien og New Zealand. Godt nok er flyturen til USA knap så lang, men 10 og en halv time er altså også en del tid. Eksempelvis var mængden af film, cd’er og andet underholdning på skærmen meget lille og af ældre dato (f.eks. Døde Poeters Klub og Den Uendelige Historie). Derudover var maden knap så god og serviceniveauet ikke helt så godt. Ja, måske er vi lidt forvente, men det er ikke helt ubetydelige ting, når man er undervejs…
Vi fik tiden på flyet til at gå. Michael fik set en masse film (hvilket nok ikke kommer bag på nogen) og var uden for rækkevidde en stor del af tiden. Dog indvilligede han i at spise uden at se film, så lidt social var han. 😉  Jeg har aldrig helt forstået, at han gider og kan holde til at se så mange film, men hver sin smag, og jeg tager da hatten af for det… Det kan nok heller ikke komme bag på nogen, at jeg var mega rastløs – som jeg plejer at være, når jeg flyver langt. Jeg havde selv helt glemt, hvor slemt det kan være. 🙂 Jeg fik dog tiden til at gå, selvom jeg må indrømme, at det til tider føltes som evigheder. Det gjorde det dog nok heller ikke bedre, at jeg stort set hele tiden havde skærmen tændt på flyrejsen/ruten – flyet flyttede sig jo nærmest ikke. Så note til mig: Lad være med det på vej hjem!
Vi landede i Orlando, Florida (USA) kl. 18.05 lokal tid. Temperaturen var ca. 22 grader og luftfugtigheden var høj. Vi kom uden problemer gennem immigration og told, og vi fik vores bagage, der heldigvis også havde nået fly nr. 2. Michael havde ellers glædet sig lidt til, at vi nok skulle ud at shoppe, men eftersom det ikke lige er mig, havde jeg krydset fingre for, at bagagen kom frem samtidig med os!
Vi fik afhentet bilen og fandt med hjælp af vejkort og skilte frem til hotellet.

Drevet af WordPress